På Teknologisk Institut er der stor tilfredshed med, at de længe efterspurgte krav til byggebranchen nu kommer. Der er dog en ting som mangler – for vi må ikke glemme den eksisterende bygningsmasse.

Af Christine Vodsgaard Larsen

Med den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som et flertal af politikere blev enige om i sidste uge, har den grønne omstilling i den danske bygge- og anlægssektor, taget et nødvendigt skridt i den rigtige retning, lyder det fra Teknologisk Institut, som dog gerne så, at det havde været et lidt større skridt og at der også havde været fokus på renovering af den eksisterende bygningsmasse.

Nybyggeri er ikke nok

Med den nye aftale, kommer der ekstra fokus på CO2-krav fra byggerier der er større end 1.000 m2 – og de kommer allerede fra 2023 og strammes igen i 2025, så de gælder for alt nybyggeri. Og det er en glædelig nyhed, hvis man spørger Mette Glavind, direktør på Teknologisk Institut, som først og fremmest har ros til Regeringen for at lytte til branchen.

”Branchen har efterspurgt ambitiøse krav til bæredygtighed og ikke mindst CO2-udledning – og det er afgørende, at der er politisk opbakning og det er der med de nye krav, som vi ser frem til at hjælpe branchen med at indfri. Samtidig er det rigtig positivt, at CO2-kravene gradvist øges i takt med nyeste viden, og at det indgår i aftalen, at der skal være retvisende miljødata for byggematerialer, bl.a. via EPD’er. Netop udvikling og dokumentation af bæredygtige byggematerialer er også noget af det vi arbejder med, bl.a. i vores nye 4-årige resultatkontraktprojekt om bæredygtige byggematerialer,” siger Mette Glavind.

Der er dog en ting i aftalen, som glimrer ved sit fravær, hvis man spørger eksperterne på Teknologisk Institut.

”Renoveringsperspektivet mangler i aftalen. Vores eksisterende boligmasse er slidt og det er afgørende for en grønne omstilling at vi sørger for at vedligeholde de bygninger som er opført, fx ved at energirenovere, når vi alligevel renoverer bygningerne. På den måde forlænger vi også levetiden, hvilket CO2-mæssigt er langt bedre end ved at rive ned og bygge nyt,” siger Kathrine Birkemark, som er centerchef på Teknologisk Institut og til daglig arbejder med bl.a. bæredygtighed.

Komplekse processer og mere viden

Selvom både Mette Glavind og Kathrine Birkemark er glade for at der kommer krav til nybyggeri, så understreger de, at der gemmer sig et mere komplekst billede af de forhold, der har betydning for CO2-emissionerne, bag de politiske diskussioner og de beregnede potentialer for besparelser og derfor kunne kravene godt have været lidt mere omfattende.

”Der er flere aspekter at tage højde for, fx processer på byggepladsen, levering af materialer til byggepladsen, energi til opvarmning af bygningen, levetid, reparation og vedligehold og så er der selve materialeproduktionen, som også er ganske CO2-tung. Og de fleste af disse aspekter gør sig også gældende ved renovering,” siger Mette Glavind og bakkes op af Kathrine Birkemark:

”Lidt firkantet kan man sige, at de største CO2-besparelser ligger i det vi ikke bygger. Men hvis vi kan lykkes med at renovere mere af det eksisterende byggeri, i stedet for at rive ned og bygge nyt, så kan vi udnytte den lange levetid som de fleste af vores byggematerialer, hvis vi passer ordentligt på dem – og dermed spare rigtig meget CO2. Hvis vi så også kan stille krav til CO2-udledning når vi renoverer, så tager vi lige det der ekstra skridt, som vi lidt synes mangler i aftalen,” siger Kathrine Birkemark.

Ifølge Kathrine Birkemark, er en vigtig pointe også, at det som udgangspunkt er godt med krav, men kravene skal bakkes op af den nødvendige viden, bedre data og teknologiudvikling, så branchen også får hjælp til at efterkomme de strammere krav.

Bæredygtigt byggeri skal være normen

Med den nye aftale i hus og skærpede krav på vej, er der enighed om, at branchen i fremtiden kommer til at have endnu mere fokus på bæredygtigt byggeri og den grønne omstilling.

”Bæredygtigt byggeri har længe været noget vi har talt om, og selvom nogle virksomheder er gået foran i den grønne omstilling, så er det langt fra gældende for alle. Med det nye politiske fokus, så vil langt flere af bygge- og anlægsbranchens aktører komme med og det er rigtig positivt, for kun på den måde kan vi komme helt i mål – når bæredygtigt byggeri bliver normen frem for undtagelsen,” slutter Mette Glavind.

Vil du vide mere? Kontakt:

Mette Glavind, meg@teknologisk.dk, 7220 2220
Kathrine Birkemark, kabo@teknologisk.dk, 7220 2216

Foto: Teknologisk Institut