Sikkerheden i store danske batterianlæg kan forbedres, hvis vi lærer af erfaringer fra udlandet. En ny rapport fra DBI dykker ned i vejledninger på tværs af lande og giver konkrete anbefalinger til, hvordan håndteringen af disse batterier kan gøres endnu mere sikker.

De fleste kender til udfordringerne, når en elbil brænder – slukningsarbejdet er ofte både tidskrævende og vanskeligt, og brandvæsenet må typisk dække bilen med store mængder vand. Når batterier i stedet bruges til energilagring i virksomheder, bliver udfordringerne kun større: Disse anlæg indeholder ofte 20-30 gange mere energi end et bilbatteri og er typisk placeret tæt på bygninger, hvor mennesker opholder sig.

DBI har i en ny rapport sammenlignet de danske vejledninger med internationale retningslinjer for at identificere mulige ’huller’. Rapporten præsenterer anbefalinger til, hvordan danske vejledninger kan forbedres ved at inddrage udenlandske erfaringer.

Rapportens hovedpointer

DBI’s rapport viser, at lande som Sverige, Belgien og USA er længere fremme, når det gælder krav til risikovurdering og test af batterianlæg. I Danmark er fokus primært rettet mod brandslukning, mens flere andre lande allerede har regler for opbygning og grundig risikovurdering af anlæggene.

“Vi kan se, at andre lande er længere fremme på flere områder. I Danmark har der indtil videre primært været fokus på, hvordan brandvæsenet skal håndtere en brand og kun i mindre grad på, hvordan man forebygger den,” siger Rasmus Æbelø, brandrådgiver hos DBI og medforfatter til rapporten.

Manglende krav til risikovurdering

I flere lande skal operatører lave analyser, der vurderer hændelser som brand, gasudslip og eksplosion, samt hvordan anlæggets placering påvirker sikkerheden. Sådanne krav findes ikke i Danmark.

“Der er i dag ikke taget stilling til, om man overhovedet skal lave en risikovurdering for, hvordan batterianlægget skal opbygges. Det betyder i praksis, at nogle anlæg bliver planlagt og opført, uden at det er vurderet, hvad der kan ske i tilfælde af en fejl eller en brand,” siger Rasmus Æbelø.

Manglende teststandarder

Mange lande anvender internationale tests som UL 9540A, der simulerer store batteribrande og undersøger brandspredning og gasudslip. I Danmark er der ikke krav om sådanne tests.

“Uden en standardiseret test er det vanskeligere at vurdere brandrisikoen i danske anlæg, og det betyder, at dimensioneringen af brandsikring i højere grad bygger på skøn og antagelser end på dokumenterede data,” siger Rasmus Æbelø.

Miljørisici ved brandslukning

Slukningsvand fra store batterianlæg kan forurene omgivelserne efter brand. Sverige og Australien har konkrete krav om opsamling og håndtering af forurenet slukningsvand – det har Danmark endnu ikke.

“Det er en risiko, vi virkelig mangler at få undersøgt. En løsning, der kan diskuteres, er, om brande i batterianlægget i visse tilfælde i stedet kan brænde sikkert ud på lokationen,” siger Rasmus Æbelø.

Ventilation ved brand

Internationale vejledninger stiller også krav til ventilationssystemer og trykaflastning, for at forhindre eksplosioner ved brand. I Sverige skelnes der for eksempel mellem eksplosionsventilation (automatisk udsugning ved gasdetektion) og røgventilation (udluftning for at forbedre redningsberedskabets indsats). I Danmark anbefales det blot, at der overvejes ventilation ved større anlæg – men det er ikke et krav.

Vigtig læring for branchen og lovgiverne

Rapporten peger ikke på, at Danmark er dårligt stillet, men fremhæver behovet for mere ensartethed og sammenhæng i tilgangen til sikkerhed. I dag medfører dette, at nogle aktører har et meget højt – måske unødigt højt – sikkerhedsniveau, mens andre kan være usikre på, hvad der overhovedet forventes.

“Vi har meget af viden og erfaring i branchen, men det kræver, at vi får det samlet og formaliseret, så rådgivere og bygherrer har noget at læne sig op ad. Den nye rapport giver os et fælles afsæt – både for udviklingen af nye vejledninger og for en fælles forståelse af, hvad god praksis er,” siger Rasmus Æbelø.

“På sigt håber vi på mere robuste retningslinjer, hvor der kommer klare forventninger – især til opsætningsforhold, risikovurdering og dokumentation. Det gør det også lettere at sige ja til nye projekter, fordi man ved hvor disse kan placeres på en sikker og forsvarlig måde,” siger Rasmus Æbelø.

Læs mere og hent rapporten her

Foto: DBI