Planlæg din radonmåling – især ved certificering og nybyggeri

Det er vigtigt at planlægge en radonmåling. Særligt hvis man fx står over for en DGNB-certificering eller en 1- eller 5-årsgennemgang af et nybyggeri. Vinduet for radonmålinger er nemlig sæsonbestemt og bygningen skal være opvarmet og i brug, når målingerne foretages.

Af Christine Vodsgaard Larsen

Sæsonen for radonmålinger nærmer sig. Det gælder for alle, der ønsker at måle radonniveauet i deres indeklima, at det er nu, der skal tages aktion. Ifølge Teknologisk Institut kræver det især planlægning, hvis målingen skal bruges som dokumentation, fx ved en DGNB-certificering eller i forbindelse med en 1 eller 5-års gennemgang af et nybyggeri.

”Man måler radon fra oktober til april, fordi risikoen for radonindtrængning i bygninger er høj i fyringssæsonen. Derfor er det bestemt i Bygningsreglementet, at målinger skal foretages i den periode,” forklarer Britt Haker Høegh som er seniorspecialist på Teknologisk Institut og blandt andet arbejder med radonmålinger.

Timing kan udfordre ved certificering

Ifølge Britt Haker Høegh, kan man ikke bare omregne måleresultater fra andre tidspunkter om året – tidsrummet for målingen skal overholdes.

”Det er vigtigt at tidsrummet for målingen overholdes samt, at længden af måleperioden er mindst 60-90 dage, for at bestemme en såkaldt estimeret årsmiddelværdi. I praksis betyder det, at man reelt kun har fra start oktober til sidst i februar til at igangsætte målingerne,” siger Britt Haker Høegh og oplyser, at bygningen også skal være i brug og opvarmet, når målingen foretages.

Men hvad gør man så, hvis man fx står med et færdigt byggeri, som skal DGNB-certificeres i april – og altså lige når sæsonen for radonmåling er slut?

”Selvom man grundlæggende altid skal planlægge en radonmåling, så bliver opgaven mere central, hvis afleveringsforretningen ligger i slutningen af radonmålesæsonen. For hvis der fra aflevering af bygningen er et halvt års tid til oktober, ja så skal man sørge for at planlægge og aftale, at man kan komme tilbage og måle i bygningen et halvt år efter afleveringen,” forklarer Britt Haker Høegh og tilføjer, at det til gengæld gør det nemmere at overholde kravet om at bygningen skal være i brug, når der måles.

Selvom tidsperspektivet og det at skulle holde styr på at komme tilbage til et afleveret byggeri og foretage målinger, kan være en udfordring, så er det i alles interesse, at der måles for radon – også i nybyggeri. Og hvis man sørger for at få aftalerne med bygherre eller udlejer/lejer på plads med det samme, så mener Britt Haker Høegh ikke, at udfordringen er uoverskuelig.

Nye manualer på vej

Hos DK-GBC, som administrerer DGNB-certificeringer, er eftersendelse af dokumentation af radonniveauet da heller ikke ualmindeligt.

”Det er klart, at vi ikke kan rykke tidspunktet for radonmålingerne. Derfor accepterer vi naturligvis også, at dokumentationen for radonniveauet bliver eftersendt,” siger Lau Raffnsøe, teknisk direktør hos DK-GBC og forklarer, at det, i den eksisterende DGNB-manual, er en mulighed at måle radon i indeklimaet, for at høste point i forhold til byggeriets DGNB-målsætning. Han fortæller desuden, at der er nye manualer på vej.

”I de nye manualer bliver det et minimumskrav at udføre radonmålinger, hvilket betyder, at man fremover skal måle i alle de bygninger, der skal DGNB-certificeres. For at opfylde dette krav skal der udføres indikationsmålinger i en vis andel af bebyggelsen. Hvis bare en af målingerne viser en overskridelse af grænseværdien på 100 Bq/m3, så skal hele byggeriet kontrolmåles. Og lige som før er det – hvor ikke andet kan lade sig gøre – tilstrækkeligt at dokumentere, at man har indgået en aftale om måling, når man afleverer sin DGNB-dokumentation, for så at levere resultatet, når det foreligger,” siger Lau Raffnsøe.

Kontrol af radonsikring bør være systematisk

Ifølge Britt Haker Høegh, er det vigtigt for alle bygningsejere at have styr på radonniveauet – også selvom bygningen er nyopført og også selvom den ikke skal DGNB-certificeres.

”Selv hvis radonsikringen er rigtigt projekteret i et nybyggeri, så kan der være alvorlige mangler i udførelsen, da mindre utætheder i membranen kan være svære at se i byggefasen. Som beskrevet før, bør kvalitetskontrollen udføres, når boligen er beboet, det vil sige efter at byggeriet er afleveret og den øvrige kvalitetskontrol er afsluttet. Derfor bliver radonniveauet ikke altid målt i nybyggeri. Når bygherre selv skal stå for målingerne, kan det ende med, at et forhøjet radonniveau først bliver opdaget efter både 1-års og 5-årsfristen er udløbet og dermed ryger regningen for eventuel ekstra radonsikring direkte videre til bygningssejer. Derfor lyder opfordringen herfra til alle bygherre at få målt radonniveauet i førstkommende radonsæson efter bygningen står færdig, så man har dokumentationen klar til 1-års eftersynet. På den måde kan man kontrollere, at radonsikringen virker. Og hvis den viser sig ikke at virke – kan man sørge for, at man får lavet radonreducerende tiltag inden for garantibestemmelserne, så bygherren ikke selv skal betale for det senere,” slutter Britt Haker Høegh og understreger, at radonsikring bør kontrolleres systematisk, på lige fod med andre krav til byggeriet.

Vil du vide mere? Kontakt:
Britt Haker Høegh, brh@teknologisk.dk, 7220 2308