En netop udgivet rapport fra Teknologisk Institut viser, at de danske rensningsanlæg ikke har taget stilling til, hvordan miljøfarlige stoffer skal renses ud af spildevandet. Uklarhed om lovgivningen og manglede viden om tekniske løsninger angives som centrale barrierer.
Spildevandsbehandling spiller en helt essentiel rolle for renheden af det vand, der ledes ud i det danske vandmiljø. Samtidig er det en sektor, der er udfordret af miljøfremmede stoffer og nye lovgivningskrav. ”Fremtidens spildevandsbehandling”, en ny rapport fra Teknologisk Institut, kaster lys over den teknologiske udvikling inden for spildevandsbehandling i Danmark og de udfordringer, som de danske renseanlæg står overfor.
“Danske renseanlæg er både effektive og innovative, men kommer til kort over for en del komplekse stoffer, som vi ikke ønsker i vandmiljøet omkring os. Det skal vi gøre noget ved, men vores kortlægning viser, at branchen savner klar lovgivning og teknologisk overblik for at kunne investere i nye tiltag”, fortæller Lotte Bjerrum Friis-Holm, centerchef på Teknologisk Institut.
Rapporten viser blandt andet, at langt de fleste danske renseanlæg endnu ikke har taget stilling til eller investeret i det såkaldte fjerde rensetrin til rensning af spildevand, som EU ventes at stille krav om fra 2035.
Uklarhed om det fjerde rensetrin
I undersøgelsen har Teknologisk Institut spurgt en række danske renseanlæg om deres holdning til det såkaldte fjerde rensetrin. Det fjerde rensetrin, også kendt som tertiær rensning, er en ekstra behandlingsproces, der kan tilføjes i spildevandsbehandlingen for at fjerne miljøfarlige forurenende stoffer, som ikke fjernes effektivt i de traditionelle tre rensetrin.
Her viser rapporten, at over 60 procent af de adspurgte renseanlæg endnu ikke har påbegyndt nogen indsats hen imod fjerdebehandling af spildevand. Den største hæmsko for, at flere renseanlæg tager tiltag til et fjerde rensetrin, er at de afventer klare lovmæssige krav til spildevandsbehandlingen.
“Der er flere gode grunde til, at forsyningerne holder sig tilbage. Blandt andet kræver det tydelig lovgivning, men også viden om hvad der rent faktisk er muligt teknologisk set. Her er vi lige nu i fuld gang med at kortlægge teknologiske muligheder og mangler i samarbejde med Miljøstyrelsen i Innovationspartnerskab for miljøfarlige, forurenende stoffer”, forklarer Lotte Bjerrum Friis-Holm.
Gode erfaringer med bakterier
Rapporten fremhæver dog også positive erfaringer, fx fra Herning Vand, der har taget skridtet mod det fjerde rensetrin. Herning Vand har valgt at satse på en biologisk behandlingsform, der er baseret på bakterier, og har kørt forsøg i samarbejde med Teknologisk Institut, DTU, Krüger, Aarhus Universitetshospital og Hillerød Forsyning for at afprøve teknologien til fjerdebehandling af særligt medicinrester i spildevandet.
Rapporten, der er udarbejdet som led i Resultatkontrakten 2021-2024, er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Bliv klogere på den nye rapport her
Foto: Teknologisk Institut
Seneste aktuelt
18. februar 2025
Robotløsning gør tandhjulsproducent klar til natproduktion
18. februar 2025
Tragisk hotelbrand giver anledning til fokus på brandsikkerhed
12. februar 2025
GTS-Talk om grøn omstilling af byggeriet
12. februar 2025