PFAS-forurenede grundvandsboringer skal kunne renses decentralt og mere miljøskånsomt. Det er målet i et projekt, hvor vandværker og teknologiudviklere afprøver nye metoder baseret på genbrugelige resiner.
Når et vandværk rammes af PFAS-forurening, foregår rensningen for stofferne i dag lokalt på vandværket. I stedet skal det være muligt at sætte ind med mere effektive og miljøskånsomme renseløsninger decentralt, ved den enkelte boring, hvor koncentrationen af PFAS er højst. I projektet er der fokus på at rense med såkaldte resiner, der kan binde PFAS. Derudover forsøger projektet at udarbejde metoder til genbrug eller regenerering af resinerne.
Behov for effektive løsninger
Det er stigende forekomster af potentielt sundhedsskadelige PFAS-stoffer i grundvandsboringer, der skaber ønsket om at kunne fjerne PFAS decentralt på en måde, som samtidig belaster miljøet mindst muligt. I projektet Bæredygtig reduktion af PFAS-forurening fra grundvandsboringer undersøger Teknologisk Institut sammen med en række partnere, hvordan grundvand kan renses for PFAS ved hjælp af resiner.
“Vandværkerne efterspørger nye og mere effektive renseløsninger end dem, der findes i dag. Det skyldes blandt andet, at eksisterende renseteknologier som aktive kulfiltre ikke er gode til at fjerne de mest problematiske, kortkædede PFAS-forbindelser. Ved brug af resiner, regenerering og rensning direkte ved de forurenede indvindingsboringer er målet at sikre vandkvaliteten med en økonomisk og miljømæssig fordelagtig procedure til effektiv PFAS-fjernelse”, siger projektleder Nicolaj Schmidt Damgaard, Teknologisk Institut.
Resiner er i stand til at tiltrække og fastholde PFAS-molekylerne, så de uønskede stoffer kan opkoncentreres og fjernes fra vandet. Resiner har vist at kunne fjerne kortkædede PFAS’er effektivt, hvorfor de vil udgøre en stor del af den decentrale renseløsning, som udvikles i projektet.
Øget bæredygtighed med genbrug af resiner
Resiner bliver dog over tid mættet af PFAS-molekyler og andre stoffer i vandet og mister dermed deres effektivitet. Traditionelt sendes resiner, som er blevet mættet med svært nedbrydelige stoffer, derfor til destruktion, hvilket kræver energi i form af transport og høj opvarmning. Af den årsag arbejdes der i projektet på metoder til at øge genbrugen af resinerne.
“Hvis vi kan opkoncentrere PFAS fra resinerne i en væskefraktion, som derefter kan blive destrueret, vil løsningen blive billigere og mere miljøskånsom, til gavn ikke mindst for de mindre vandværker. Det afhænger alt sammen af resinernes evne til at frigive de bundne PFAS-molekyler”, fortæller Nicolaj Schmidt Damgaard.
Teknologisk Institut tester i løbet af projektet udvalgte resiners evne til at binde og efterfølgende frigive bundne PFAS-molekyler. Derefter skal løsningerne afprøves på de deltagende vandværker, der vil fungere som testsites.
Desuden skal der i projektet indsamles erfaringer om drift, økonomi og effektivitet af den decentrale renseløsning og om, hvordan regenereringen påvirker begge dele.
Projektet er støttet af CLEAN – Danmarks Miljøklynge, og er et samarbejde mellem vandteknologivirksomheden ECT2, tre danske vandværker og Teknologisk Institut, der er videnspartner og projektleder. Projektet blev påbegyndt i september 2023 og afsluttes i august 2024.
Foto: Teknologisk Institut