Vi har stadig et godt udgangspunkt for at gøre Danmark til en stærk spiller inden for udvikling og eksport af grøn Power-to-X-teknologi. Men hvis vi ikke skal tabe førertrøjen, så kræver det målrettede tiltag. Det viser en ny analyse fra Teknologisk Institut.
Power-to-X er en blandt flere væsentlige teknologier til produktion af CO2-neutrale brændstoffer til fremtidens energisystem. Ifølge analysen ”Teknologisk Udsyn – Danmarks internationale styrker inden for Power-to-X” har Danmark en unik position med omfattende teknologisk ekspertise inden for især elektrolyse samt et stærkt industrielt udviklingsmiljø med fokus på både forskning og innovation.
Imidlertid er Danmark ved at få baghjul af store nationer som USA, Tyskland og Kina, der investerer massivt i teknologien.
”Mange danske virksomheder har kastet sig over Power-to-X, vi har gang i stærke forsknings- og udviklingsprojekter, og der er planlagt flere produktionsanlæg. Men aktuelt mister udviklingen momentum, og vi risikerer, at potentialet af vores betydelige styrker ikke bliver realiseret”, siger David Tveit, der er direktør hos Teknologisk Institut.
Kalder på en koordineret indsats
For at bevare Danmarks førerposition er der ifølge analysen brug for en koordineret indsats i tre spor:
- Etablering af et stærkt dansk hjemmemarked for PtX-produkter ved at opbygge dansk baseret teknologisk viden og erfaring.
- Målrettede investeringer i strategisk innovation og industrialisering af PtX-teknologier.
- Udnyttelse af Danmarks allerede stærke position på udenlandske markeder og fremme eksporten af dansk udviklet teknologi og service.
Læs mere om analysen, der er udgivet af Teknologisk institut, i denne pressemeddelelse
Foto: GreenLab
Konference om Power-to-X
Hvis du interesserer dig for området, så vær opmærksom på, at GTS-institutter samler branchen til PtX-konference d. 28. januar 2026.
Seneste aktuelt
2. december 2025
Rumfart skal være mere selvforsynende med månestøv
21. november 2025