En reel cirkulær omstilling kræver, at fundamentet for kvalitet og sporbarhed af byggematerialerne er på plads. Ifølge Teknologisk Institut er nøglen en bedre miljø- og ressourcekortlægning af vores bygninger.
I 2030 skal Danmarks CO2-udledning være reduceret med 70 %. Affaldssektoren skal være grønnere og bliver i de kommende år mødt af en række nye krav, bl.a. kompetencekrav til selektiv nedrivning og krav om nedrivningsplaner. Det får stor effekt på genbrug og genanvendelse af byggematerialer, hvis man spørger Anke Oberender, som til daglig arbejder på Teknologisk Institut, men hun understreger også, at kompetencekrav alene ikke er nok.
”Ser man på bygge- og anlægsbranchens aktiviteter, så udgør de en tredjedel af Danmarks CO2-udledning – heraf stammer 10 % fra produktion af byggematerialer alene. Kompetencekrav ved nedrivning og krav om nedrivningsplaner kan derfor ikke stå alene. Hvis vi vil opnå en bedre ressourceudnyttelse fra de over 5 millioner tons bygge- og anlægsaffald, som produceres hvert år, så skal vi forstå, at vores bygninger er en ressourcebank, som gemmer på mursten, som kan genbruges, beton og træ, som kan genanvendes og meget mere,” siger Anke Oberender og tilføjer, at det kræver rettidig omhu, hvis de store mængder ressourcer, som bygningerne gemmes på, skal udnyttes.
Fra niche til mainstream
Ifølge Anke Oberender, så ligger nøglen ligger i værktøjer som miljø- og ressourcekortlægning.
”Vi har endnu ikke et velfungerende marked for byggeaffald og branchen døjer fortsat med tilgængelighed og afsætning af materialerne. Hvis vi skal lykkes med en reel cirkulær omstilling, skal vi sikre, at et solidt fundament for kvalitet og sporbarhed af materialerne er på plads, så det efterfølgende er muligt at bygge forsvarligt med genbrugte eller genanvendte materialer i høj kvalitet. Den viden kan vi få fra miljø- og ressourcekortlægning af vores bygninger,” forklarer Anke Oberender.
I praksis betyder det, at vi helt fra start skal gøre os klart, hvordan materialerne skal afsættes og hvilke tekniske og miljømæssige krav de skal møde.
”Det peger helt tilbage til de indledende overvejelser i et projekt, langt før projektering og planlægning samt udbud af et nedrivningsprojekt. For at bevæge os fra nicheprojekter og over til udbredte og velfungerende løsninger for genbrug og genanvendelse, skal vi arbejde med miljø- og ressourcekortlægning i alle projekter, og det kræver, at bygherrer og rådgivere viser rettidig omhu i processen og gør brug af værktøjerne,” understreger Anke Oberender.
Bygninger skal altid undersøges for miljøfarlige stoffer
Vi har i en lang årrække haft regler om screening og kortlægning af bygninger, som siger, at alle bygninger inden nedrivning eller renovering skal gennemgås for at identificere miljøfarlige stoffer. Det er vigtigt fordi vi ved, at der igennem tiden er blevet anvendt mange forskellige miljøfarlige stoffer som fx PCB, asbest, og bly. Stofferne har ikke blot betydning for miljøet ved affaldshåndtering, de belaster også arbejdsmiljøet ved nedrivning eller renovering og kan påvirke indeklimaet i en bygning negativt.
”I takt med, at vi bliver bedre til at genbruge og genanvende byggematerialer, stiger vores ansvar også for, at vi ikke sender miljøfarlige stoffer videre i ressourcekredsløbet.
Gennemførelsen af miljøkortlægning tjener derfor flere formål og sikrer overholdelsen af bygherrens ansvar i forhold til affald og arbejdsmiljø samt planlægning af nedrivningsarbejdet. Det kræver dog viden og erfaring hos miljøkortlæggeren at gennemføre miljøkortlægningen korrekt, samt udarbejde en god miljøkortlægningsrapport, der kan danne grundlag for udbudsmateriale og en god dialog mellem rapportens aftagere,” siger Anke Oberender.
Ingen ressourcekortlægning uden miljøkortlægning
Ifølge Anke Oberender er ressourcekortlægning og miljøkortlægning tæt forbundet.
”Oplysningerne fra begge processer giver meget værdifuld viden inden en nedrivnings- eller renoveringsproces skal sættes i gang. Viden om de miljøfarlige stoffer er en essentiel parameter, når man skal vurdere, om tilgængelige materialer i en bygning reelt kan udgøre en ressource eller om det er mest hensigtsmæssigt at bortskaffe dem, fx som forurenet eller farligt affald. Derfor kan de ikke stå alene hver for sig, når nedrivningsprocessen skal beskrives og tilrettelægges,” forklarer Anke Oberender.
Som reglerne er i dag, stilles der ikke krav til gennemførelsen af ressourcekortlægning af bygninger forud for nedrivning eller renovering. Anke Oberender mener dog alligevel, at det kan være en fordel for bygge- og anlægsbranchens aktører, hvis de sørger for at være klædt på til at foretage disse.
”Der er stigende fokus på selektiv nedrivning og med de kommende kompetencekrav ved nedrivning, er der behov for, at vi allerede nu starter med en kompetenceudvikling i branchen. Derfor har vi, i samarbejde med Middelfart Kommune, lanceret to nye kurser, der skal hjælpe branchen med at blive klædt på til at kunne kortlægge både ressourcer og miljøfarlige stoffer,” fortæller Anke Oberender og ser frem til at møde en masse interesserede kursusdeltagere, når de to kurser afholdes i løbet af efteråret.
Vil du vide mere? Kontakt:
Anke Oberender, aob@teknologisk.dk, 7220 3179
Foto: Teknologisk Institut
Seneste aktuelt
11. oktober 2024
Nyt stærkt fokus på test og demonstration i grøn omstilling
11. oktober 2024
NIS2: Hvad skal I vide om jeres datasikkerhed?
9. oktober 2024
Kan teknologien afhjælpe personalemangel i kommunerne?
9. oktober 2024