Nye partikelmålinger viser, at forureningen fra brændeovne svarer til den gennemsnitlige udledning fra trafik i større byer. Tallene skal bruges til at dokumentere effekten af nye brændeovnsteknologier.

Når danskerne tænder op i deres brændeovne, stiger koncentrationen af partikler i luften lokalt med i gennemsnit 20 pct. Det viser helt nye data fra målinger i et villakvarter syd for Aarhus. Tallene skal bruges til at dokumentere effekten af tiltag til netop at nedsætte udledningen af sodpartikler fra brugen af brændeovne.

I Aarhus-forstaden Mårslet har Teknologisk Institut hen over vinteren målt på, hvad der sker med den omgivende luft, når fyringssæsonen er på sit højeste. For selvom sod og andre partikler fra brændeovne og andre brændefyringsanlæg anslås at stå for 40 pct. af den danske partikelforurening, er der meget, man ikke ved.

”Tallene her er interessante, fordi vi har målt luften lige der, hvor folk med brændeovne bor. Det er ikke gjort før. Lovgivningen på det her område baserer sig på laboratoriemålinger og modelberegninger, men virkeligheden kan godt se anderledes ud”, fortæller Jacob Ask Hansen, centerchef på Teknologisk Institut.

Nye tal bør have en effekt på kommunale brændeovnsregler

De cirka 25 husstande fra Præstegårdsvej i Mårslet er del af et større forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvordan luftforurening fra brændeovne kan minimeres. Jacob Ask Hansen vurderer, at når resultaterne foreligger, vil det blive interessant læsning for kommunerne, især hvis regeringens nye udspil ”Grønne byer og en hovedstad i udvikling” bliver vedtaget:

”Forslaget lægger op til, at kommuner kan forbyde brændeovne fra før 2008 i områder med fjernvarme og naturgas, altså en tredjedel af alle brændeovne. Men hvad hvis det viser sig, at de fleste partikler kan fjernes med et filter? Eller hvis fyringsvaner har større indflydelse på udledningerne end en ny brændeovn? Det bliver vi klogere på hen over vinteren. Derfor håber jeg, at kommunerne vil tage den nye dokumenterede viden med i deres beslutningsgrundlag”, siger Jacob Ask Hansen.

20 procent øget partikelkoncentration

I vinteren 2020-21 har sensorerne i Mårslet målt mængden af mikroskopiske partikler, der er mindre end 2.5µm i diameter – såkaldt PM2.5. Det viste sig, at når brændeovnene ikke var i brug, lå koncentrationen på cirka 10 mikrogram per kubikmeter (µg/m3), hvilket er på niveau WHOs grænseværdi på 10 µg/m3, men langt under EUs grænseværdi på 25 µg/m3.

Når der så blev tændt op i brændeovnene i Mårslet, kunne der ses en stigning i mængden af partikler på omkring 20 pct., svarende til ca. halvdelen af EU’s grænseværdi for PM2.5. I beregningen er der taget forbehold for effekterne af vind og vejr, så det udelukkende er ændringerne i emissioner, der er tilbage i signalet.

Er det muligt at forbedre luftkvaliteten?

Tallene fra Mårslet kommer til at danne sammenligningsgrundlag for, hvor meget nye teknologier og løsningerne kan nedbringe udledningen af sodpartikler fra brændeovne.

I efteråret 2021 bliver der på Præstegårdsvej således iværksat en række tiltag, der skal forbedre luftkvaliteten – blandt andet udskiftning af brændeovne, installation af filterløsninger og ændrede optændingsvaner. Herefter vil Teknologisk Institut igen måle, hvad der sker, når borgerne tænder op i brændeovnene hen over vinteren 2021-22.

Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Udviklings- Demonstrationsprogram (MUDP) og finder sted med deltagelse af en række leverandører af brændeovns- og filterteknologi samt DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Aarhus Kommune.

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut