Fund af pesticidrester i en tredjedel af danske grundvandsboringer har de sidste år vakt bekymring hos vandforsyningerne. Nu afprøves tre lovende filtermaterialer.

Fund af pesticidresterne DMS og DPC i en tredjedel af landets grundvandsboringer har de sidste år vakt bekymring hos de danske vandforsyninger. Et nyt DANVA-støttet projekt skal nu afprøve tre lovende filtermaterialer til at fjerne disse stoffer fra drikkevandet.

Tre kandidater afprøves i pilotskala

Teknologisk Institut har i løbet af 2020 kørt laboratorieforsøg med ti vidt forskellige stoffer, der kunne have potentiale som filtermateriale til fjernelse af DMS og DPC.

DMS og DPC er nedbrydningsprodukter efter pesticider, der tidligere blev brugt til bekæmpelse af blandt andet svampevækst og ukrudt. Feltet er nu indsnævret til tre kandidater, der i laboratoriet har vist sig at være 95-100% effektive til at filtrere og fjerne disse pesticidrester i drikkevandet.

De tre løsninger bliver omdrejningspunktet for et nyt projekt, i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, vandforsyningerne Frederiksberg Vand A/S og Hjørring Vandselskab A/S samt industriel partner Kemic Vandrens A/S. Projektet er støttet af DANVA.

Hjørring og Frederiksberg

I løbet af 2021 bliver de tre løsninger testet i pilotskala på vandværker i Hjørring og på Frederiksberg. Den eller de mest effektive løsninger skal herefter – i 2022 – implementeres i fuldskala i form af et mindre trykfilter, der skal monteres hos Frederiksberg Forsyning.

”Vi er nødt til at tænke ud af boksen med DMS, som er en af de mest vandopløselige molekyler, man har set. Det betyder, at den normale nødplan, hvor man filtrerer urenheder i vandet med aktivt kul, simpelthen ikke fungerer. Et aktivt kulfilter kan kun filtrere DMS i nogle få måneder, hvorefter kullet bliver mættet med DMS og skal skiftes ud. Det er en dyr og besværlig manøvre. Vi skal finde en løsning, der er både effektiv og økonomisk,” fortæller forretningsleder Sanin Musovic (ph.d.), der er leder af drikkevandslaboratoriet på Teknologisk Institut.

Frederiksberg Forsyning er hovedansøger på projektet. Her har man problematikken omkring DMS-fund tæt inde på livet.

”Vi råder over fem vandboringer, og der er konstateret DMS i nogle af dem. Vi har ikke mulighed for at lave nye boringer og har dermed ikke mulighed for bare at fortynde vandet fra de påvirkede vandboringer med vand fra nye boringer, der ikke er påvirket af DMS. Derfor er vi rigtig glade for at deltage i projektet, da vi fortsat ønsker at levere det reneste og sikreste vand til vores forbrugere,” fortæller Herman Juel, chefspecialist for Frederiksberg Forsyning.

Tysk kulfilter kan være løsningen til hurtig implementering

I dette projekt testes blandt andet produktet Silcarbon, et tysk-produceret aktivt kulfilter, som i korte laboratorieforsøg på Teknologisk Institut i foråret 2020 har vist sig at være ganske effektivt.

”Silcarbon er et produkt, der allerede er EU-godkendt til rensning af drikkevand i bl.a. Tyskland. Det er en stor fordel, hvis pilotforsøgene viser, at Silcarbon er det mest effektive materiale. Det betyder, at vi måske allerede i slutningen af 2021, efter pilotskalaforsøg hos vores projektpartner, kan begynde at projektere driftssikre løsninger til danske og europæiske vandværker,” fortæller direktør Henrik N. Laugesen fra Kemic Vandrens A/S, der opbygger projektets forsøgsopstillinger og udvikler den endelige fuldskala løsning.

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut