Livscyklusvurdering er et godt værktøj til at vurdere genanvendelse af beton

En af de tungere ”CO2-drenge” i byggeriet, er betonproduktion. Derfor arbejdes der flittigt på mere klimavenlige løsninger og ikke mindst på bedre genanvendelse. En kompleks opgave, hvor en livscyklusvurdering (LCA) kan give god indsigt og skabe overblik over fx CO2-besparelser.
Af Christine Vodsgaard Larsen

Med klima og CO2-udledning øverst på samfundsdagsorden er materialeproduktion i byggebranchen et af de områder, hvor der skal en indsats til. På Teknologisk Institut har projektet ”Ressourceeffektive anlægskonstruktioner”, som er finansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, set nærmere på de miljømæssige konsekvenser af at erstatte jomfruelige tilslagsmaterialer i beton med tilslag baseret på genanvendt beton.

Thilde Fruergaard Astrup, seniorkonsulent fra Teknologisk Institut, som til dagligt arbejder med livscyklusvurderinger forklarer, at der er flere faktorer, der spiller ind på, hvilken løsning der er bedst for miljøet.

”Genanvendelse af beton som tilslag i ny beton er omdiskuteret i branchen. Det har umiddelbart et stort potentiale, da det er klart den største affaldsfraktion fra bygge- og anlægsbranchen.  I vores projekt viser beregningerne, at CO2-belastningen forbundet med knusning og transport af granit fra Norge til Danmark er tre gange så høj som for produktion af groft tilslag af nedknust beton. I den situation er det åbenlyst en fordel at genanvende, men problemstillingen er kompleks og derfor vil svaret ikke altid være entydigt”, siger Thilde Fruergaard Astrup.

Mange aspekter spiller ind

For det første er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke typer tilslag, der sammenlignes.

”Resultaterne viser, at produktion af granitskærver fra Norge er betydeligt mere CO2-belastende end andre former for produktion af tilslag. Men denne type tilslag kan ikke nødvendigvis sammenlignes med de andre, da granitskærver har en bedre kvalitet og højere hårdhed end de fleste andre typer tilslag, som er blevet undersøgt i denne LCA. En vigtig forudsætning for at kunne sammenligne granit med tilslag baseret på betonaffald er, at det nedknuste betonaffald stammer fra beton af høj kvalitet. Hvis det er tilfældet, og det producerede tilslag anvendes som erstatning for granit, repræsenterer betonaffald et meget værdifuldt materiale miljømæssigt set”, forklarer Thilde Fruergaard Astrup.

Der er dog også tilfælde, hvor tilslag baseret på genanvendt betonaffald, ikke nødvendigvis er en bedre miljømæssig løsning.

”I nogle af de scenarier, som er opstillet i projektet, viser LCA-resultaterne, at tilslag baseret på genanvendt beton ikke nødvendigvis er en miljømæssig bedre løsning – med udgangspunkt i CO2-belastning – end jomfrueligt tilslag fra en dansk grusgrav. I disse scenarier bliver det afgørende for de endelige resultater, om den fine fraktion fra nedknusning af betonaffald kan finde en værdifuld anvendelse, samt om tilslagene skal produceres på et eksternt knuseanlæg. Derfor er svaret på, hvad der er mest miljøvenligt, heller ikke altid det samme – da flere aspekter spiller ind”, understreger Thilde Fruergaard Astrup.

Resultater baseret på 4 scenarier

Tilslag til brug i produktion af beton kan stamme fra forskellige kilder og omfatter bl.a. jomfrueligt grusgravsmateriale, jomfruelig knust sten og genanvendt knust beton med forskellig oprindelse. Mens jomfrueligt grusgravsmateriale er lokalt tilgængeligt i Danmark, importeres knust sten i form af granit typisk fra Norge for de anvendelser, der kræver høj-styrke tilslag. Genanvendt knust beton kan stamme fra både kildesorteret byggeaffald og fra produktionsspild i betonvirksomheder.

”Formålet med den LCA vi har gennemført var at undersøge de potentielle miljøpåvirkninger forbundet med produktion og transport til anvendelsessted af 1 ton groft tilslag. Vi arbejdede ud fra fire scenarier: jomfrueligt tilslag med granit fra Norge, jomfrueligt tilslag med grusgravsmaterialer fra Danmark, nedknust procestilslag (genanvendt beton bestående af produktionsspild) fra stationært knuseanlæg og nedknust procestilslag fra et mobilt knuseanlæg, hvor også den fine fraktion blev anvendt i betonproduktion”, siger Thilde Fruergaard Astrup.

Hun forklarer, at LCA’en forudsætter, at de 4 scenarier er sammenlignelige, dvs. at de leverer produkter med den samme funktion og kvalitet, men at det skal bemærkes – som også nævnt tidligere i artiklen – at grusgravsmateriale og granit i virkeligheden ikke bliver brugt til fuldstændigt samme funktion.

”Når man anvender rapportens konklusioner, er det vigtigt at være opmærksom på, at de fire scenarier ikke alle er direkte sammenlignelige. Reelt anvendes granit og grusgravsmateriale som tilslagsmateriale i forskellige betontyper. Granit bliver fx kun brugt som tilslag i beton til de mest aggressive miljøer, hvor grusgravsmateriale ikke er egnet. Ligeledes må knust betonaffald kun bruges som tilslag i ny beton af tilsvarende eller lavere kvalitet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på rapportens forudsætninger, når man bruger rapportens konklusioner”, slutter Thilde Fruergaard Astrup.

Vil du vide mere? Kontakt: Thilde Fruergaard Astrup, thas@teknologisk.dk, 7220 1285

Du kan læse hele rapporten her

 

Foto: Teknologisk Institut