Hvordan kan teknologi skabe rekreative og behagelige opholdsområder i byrummet? I samarbejde med Alexandra Instituttet har flere danske byer taget en ny type interaktiv bænk i brug, der med lyd skaber socialt liv og interesse.

Lyd som redskab til trivsel og velvære

I Struer Kommune er lyd tænkt som et aktivt redskab til at fremme leg, læring, kreativitet og velvære i byens rum. Sammen med Alexandra Instituttet har kommunen fået udviklet en såkaldt lydbænk: En interaktiv bænk, der via sensorer registrerer, når nogen sætter sig, og afspiller historier eller naturlyde gennem indbyggede højttalere.

Naturlyde som fuglesang og rislende regn har en dokumenteret beroligende effekt og kan skabe små lommer til refleksion midt i byen. Men lyd kan også bruges legende: Lydbænken kan inspirere til leg og aktivitet, og installationen inviterer både børn og voksne til at udforske byrummet på en ny måde – ud over den klassiske legeplads.

Alexandra Instituttet har samarbejdet med Kolding, Struer, Vallensbæk og Billund Kommuner i arbejdet med interaktivt design.

Lyd former byens oplevelser

Byrum planlægges ofte ud fra det visuelle, men lyde er afgørende for, hvordan vi oplever og bevæger os i byen. Ved aktivt at tænke lyd ind i byens rum kan vi påvirke bylivet og skabe mere levende og inviterende omgivelser.

Det hjælper med at skabe socialt liv og interaktion – og giver plads til nye oplevelser i hverdagen.

Lydbænken er et eksempel på, hvordan digitale og fysiske løsninger kan gøre byen mere levende og inviterende for alle.

Læs mere her

Foto: Alexandra Instituttet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.