I Danmark erstattes hvert år 1.100 enfamiliehuse med et nybygget hus og det har tunge klimaomkostninger. Nu skal nye anbefalinger samle branchen med fokus på reduktion af ressourceforbrug og CO2-udledning.

Nedrivninger af ældre huse bør undgås for at begrænse byggeriets klimabelastning. I Danmark river vi i gennemsnit ca. tre enfamiliehuse ned hver dag og erstatter disse med et nybygget hus. Forskere og aktører fra byggebranchen har nu undersøgt årsagerne bag nedrivninger af huse i Danmark og de potentialer, der er for at bevare flere huse.

For nyligt præsenterede partnerskabet bag projekt ”IGENBO – riv ned og byg nyt eller bevar enfamiliehuset” en række nye indsigter om og konkrete anbefalinger til, hvordan vi får flere danske husejere til at renovere deres bolig i stedet for at rive ned for at bygge nyt. Teknologisk Institut er projektleder på projektet, som også tæller BUILD fra Aalborg Universitet og Responsible Assets.

“Der er flere årsager til, at folk river hus ned. Ofte er energiudgifter udslagsgivende argument. Og beliggenheden er også helt afgørende; særligt i de store byer er der stor efterspørgsel efter de eftertragtede grunde. Men det er sjældent, fordi huset er i en stand, der ikke kan renoveres. Det er nok nærmere økonomien, der sætter grænsen; ”kan det betale sig at renovere?””, forklarer Sára Finsdóttir fra Teknologisk Institut, der er projektleder på projektet.

Hvad kan vi lære?

Analysen peger på et behov for et opgør med vanetænkning på tværs af brancher, da hverken ejendomsmæglere, bankrådgivere, eller andre aktører omkring boligkøberne i dag har særlige initiativer eller tilbud, der kan hjælpe boligkøberen til at vælge renovering frem for nedrivning og nybyg.

Her er det bl.a. den negative omtale af ældre parcelhuse fra 60´erne og 70´erne, der skal gøres op med. På samme tid fremgår det af analysen, at kommunerne i højere grad skal se værdien af bevaring af ældre huse:

“Forudsætningen for et kursskifte er, at politikerne engageres og kan se, at det er en sag for dem at arbejde for bevaring. Samspillet mellem kommune og marked kan blive afgørende, hvis kommunen virkelig ønsker at sætte renovering i førersædet. En kommune har mandat til at kunne sætte sig for bordenden og invitere håndværkere, ejendomsmæglere, byggesagkyndige, banker til møde om at bevare”, siger restaureringsarkitekt, Grethe Pontoppidan.

Projektleder, Sára Finsdóttir påpeger at fremtidens arbejde for mere bæredygtighed i branchen kræver en tværgående indsats.

“Vores håb er, at de nye anbefalinger kan sætte gang i en debat og give inspiration til, hvordan de centrale aktører kan arbejde meget tættere sammen”, siger hun.

Læs alle anbefalingerne fra analysen her

Foto: Colorbox