Humanoide robotter i produktionen giver nye muligheder. Men hvad kan de egentlig, som klassiske robotter ikke kan matche? Her får du et overblik over de vigtigste fordele og én ulempe direkte fra en af Teknologisk Instituts eksperter. 

En ny generation af robotter, der ligner og bevæger sig som mennesker, kan ændre måden, industrien automatiserer og tilpasser sig svingende behov og opgaver på. Men hvad er det, humanoide robotter bringer til bordet, og hvornår giver de mest mening?

Det svarer Søren Peter Johansen, der er faglig leder ved Teknologisk Institut, på i denne artikel. Her giver han seks fordele og én ulempe ved humanoide robotter i produktionen:

1. Fleksibilitet fra dag ét

Hvor klassiske industrirobotter oftest er specialiserede og kræver dedikerede opstillinger, er humanoide robotter generalister. De er skabt til at løse mange forskellige opgaver og flyttes rundt i produktionen efter behov. De kan tilpasses til nye rutiner og arbejdsopgaver, hvilket gør det nemmere at håndtere svingende produktion, små serier og hurtige ændringer.

2. Minimal ombygning og pladsbehov

En stor udfordring ved klassisk automatisering er, at det ofte kræver store arealer, nye hegn og ombygning af fabrikken.

Humanoide robotter fylder ikke mere end et menneske og kan derfor bevæge sig på gulvet blandt de ansatte. Dermed kan de passes ind i eksisterende produktionsmiljøer, uden at der skal investeres i nye maskiner eller ændres på layoutet.

3. Mobilitet og logistik på tværs

Modsat stationære robotter eller andre maskiner kan humanoide robotter bevæge sig selvstændigt mellem forskellige arbejdsstationer. Det giver mulighed for, at én robot kan servicere flere maskiner, flytte materialer, udføre logistikopgaver og hurtigt reagere på flaskehalse eller akutte behov i produktionen.

4. Stærk samarbejdspartner for mennesker

Humanoide robotter er udviklet til at arbejde tæt sammen med mennesker med fuldt fokus på samarbejde, tryghed og hensyn til medarbejdere. Særligt på arbejdspladser, hvor det ikke kan betale sig at automatisere alt, kan humanoide robotter overtage rutineprægede eller fysisk belastende opgaver, uden at det menneskelige samarbejde forsvinder.

5. Adgang til farlige områder

Humanoide robotter kan overtage monotone, fysisk hårde eller risikofyldte opgaver, som tidligere kun kunne løses manuelt for eksempel i varme, støvede eller sterile miljøer, hvor man helst undgår at udsætte mennesker for unødvendige risici.

Med teleoperation og fjernstyring kan de bruges steder, hvor arbejdsmiljøet sætter grænser for klassisk automation.

6. Potentiale til at supplere manglen på arbejdskraft

Manglen på faglært arbejdskraft og fleksible ressourcer udfordrer mange produktionsvirksomheder. Her kan generalist-robotter som de humanoide robotter blive en uundværlig buffer, især når mange ensartede robotter masseproduceres og prisen falder. Det kan gøre dem tilgængelige for flere virksomheder.

Dog skal det tænkes som et supplement – ikke en erstatning for medarbejdere.

En ulempe at holde øje med

Selvom humanoide robotter er designet til at arbejde tæt sammen med mennesker, er sikkerhed et afgørende fokuspunkt.

For at sikre, at robotter og mennesker kan bevæge sig trygt side om side, er der behov for helt nye internationale standarder og løsninger.

Det stiller store krav til både teknologi, overvågning og procedurer.

”Netop arbejdet med sikkerhedsstandarder er helt afgørende for, at humanoide robotter kan indgå problemfrit på moderne arbejdspladser, så både medarbejdere og robotter arbejder trygt sammen. Udviklingen foregår løbende, men indtil standarderne er fuldt på plads, er det et vigtigt område at følge tæt”, uddyber Søren Peter Johansen.

En samarbejdende trio

Søren Peter Johansen understreger, at det ikke nødvendigvis handler om at vælge mellem mennesker, humanoide robotter eller andre former for robotter, men om at skabe de rigtige synergier.

”Fremover skal vi ikke tænke i robotter for sig og mennesker for sig. Vi skal tænke i, hvordan teknologi og mennesker kan supplere hinanden, så hver især får mest mulig værdi ud af det, de er bedst til”, siger Søren Peter Johansen.

Læs hele artiklen her

Foto: Teknologisk Institut