Nye krav driver den grønne omstilling, men branchen har stadig udfordringer med at skalere bæredygtige løsninger og sikre en bred implementering. Det kræver flere midler til forskning, innovation samt test og afprøvning – og ikke mindst at hele værdikæden kommer i spil. Det var hovedbudskaberne i GTS-talk om grøn omstilling af byggeriet.

Hvordan bliver byggeriet klar til at gøre en forskel i den grønne omstilling? Det diskuterede repræsentanter fra byggebranchen samt Venstres boligordfører Heidi Bank til GTS-talk om emnet. Heidi Bank slog indledningsvis fast, at boligområdet er noget, hun virkelig brænder for: ”Jeg kalder mig selv for ordfører for danskernes hjem”.

Venstrepolitikeren er også uddannelses- og forskningsordfører, og her har hun bl.a. fokus på, at ”byggeriet har brug for kvalificeret arbejdskraft og viden på højt niveau for at drive den grønne omstilling”.

Lovgivning som drivkraft for forandring

I løbet af debatten stod det klart, at lovgivningen i høj grad er drivkraft for forandring i byggeriet.

“De sidste ti år er det certificeringsordninger, der har drevet det, nu er det især lovgivningen, der driver den grønne omstilling i byggeriet,” sagde Martin Manthorpe, der samtidigt pegede på, at bygningsreglementet får yderligere stramninger i 2027, og at det vil accelerere udviklingen endnu mere.

Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar fremhævede, at selvom EU har skruet ned for ESG-krav, er de ikke aflyst, men blot udskudt: “Uanset hvad, står byggeriet over for at skulle levere ift. den grønne omstilling. Derfor er det er vigtigt at bevare momentum, så vi er klar, når kravene træder i kraft om to år. ”

Fra pilotprojekter til bred implementering

I debatten pegede flere også på, at springet fra enkeltstående succesfulde projekter til bred implementering af bæredygtigt byggeri er svært.

“Vi er gode til enkeltprojekter – til eksperimenter og pilotprojekter – men vi er ikke lykkedes med den brede forandringsproces,” påpegede Lennie Clausen fra Realdania.

”Der findes allerede mange løsninger i dag, men der er hårdt brug for dokumentation, så bygherrerne tør gå ind i det. Det kalder på mere forskning og viden om nye byggematerialer”, slog Mette Glavind fra Teknologisk Institut fast.

Ifølge Martin Manthorpe, strategidirektør i NCC, er der en strukturel udfordring i branchen: “90 pct. af virksomhederne i byggebranchen har 1-9 ansatte. De tænker ikke nødvendigvis i forskning og udvikling. Så hvem skal tage risikoen – og hvordan får vi alle med?”

Han fremhævede også en helt anden problemstilling: ”Den finansielle sektor har taget et opgør med hvidvaskning, og derfor er kriminaliteten flyttet til byggeri, anlæg og transportområdet. Det sætter vores samfundsmodel under massivt pres.”

Politiske perspektiver

Mette Glavind rejste et spørgsmål om, hvorfor byggeriet ikke er inkluderet i øremærkede forsknings- og udviklingsmidler: “Et missionsdrevet partnerskab vil kunne give et enormt løft af branchen”.

Mette Glavind pegede også på, at en promilleafgiftsfond for byggeriet kan være en vej til flere forsknings- og udviklingsmidler (Hvor en meget lille del af omsætningen i branchen opkræves som en afgift og samles i en fond, der herefter finansierer fælles aktiviteter, der gavner hele branchen).

For Heidi Bank er dialogen med branchen alfa og omega i det politiske arbejde, og derfor er det godt med konkrete input: “Som politikere har vi brug for at kende til behovene i branchen. Derfor er det positivt, når branchen gerne vil samme vej og presser på. Men husk også, at branchen selv skal levere og ikke bare efterlyse flere midler.”

Heidi Bank fremhævede også vigtigheden af at have fokus på hele branchen i den grønne omstilling: “Håndværkere og små virksomheder skal også kunne være med. Det er vigtigt at huske at spektret er stort, og det er noget, vi tager hensyn til, når vi laver politiske aftaler.”

Vejen frem

I panelet var der stor enighed om behovet for et øget tværgående samarbejde: “Vi har brug for noget, der trækker alle led i kæden sammen. En enkelt producent kan ikke gøre det alene. De mest succesfulde projekter, er der, hvor vi har alle med. Det kræver yderligere investeringer i forskning og udvikling og nyskabende projekter på tværs af værdikæden at komme i mål,” sagde Mette Glavind.

Flere pegede også på det offentliges rolle som frontløber, og her blev Bygningsstyrelsens kontorbyggeriprojekt WoodHub i Odense fremhævet: “I Odense er der bygget et stort kontor i træmaterialer, og det betyder rigtig meget, at det offentlige på den måde går forrest og bygger bæredygtigt”, sagde Martin Manthorpe.

Ifølge Heidi Bank vil den offentlige efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri kun blive forstærket i de kommende år: “Jeg forventer, at der i byrådene vil være en større vilje til at gå den vej.”

Heidi Bank understregede også nødvendigheden af at følge de politiske aftaler – også efter de er indgået. “Som politikere skal vi følge op på de aftaler, vi laver – fx med bygningsreglementet – og se om vi får den effekt, vi håber, eller om der er brug for at rette til.”

Om GTS-talk

Den 31. marts havde GTS-foreningen premierer på en ny debatform kaldet ”GTS-talk”.

I debatten om grøn omstilling af byggeriet var moderator Carsten Damgaard, forskningsdirektør i DBI.

Med oplæg og i paneldebatten deltog:

• Heidi Bank, boligordfører samt uddannelses- og forskningsordfører, Venstre.
• Christina Schultz, direktør, Byggeriets Samfundsansvar.
• Martin Manthorpe, direktør for Strategi, Forretningsudvikling og Public Affairs, NCC.
• Lennie Clausen, programchef, Realdania.
• Mette Glavind, direktør for byggeri og anlæg, Teknologisk Institut.

Tak til alle der bidrog i debatten.