I dag oplever GTS-institutterne en betydelig forskel i forvaltningspraksis mellem de enkelte myndigheder, hvilket leder til en stor administrativ byrde. GTS-institutterne ser derfor positivt på en ny vejledning, der sikrer en standardiseret tilskudspraksis, og som anerkender de særlige vilkår, der gælder for almennyttige, selvejende organisationer (herunder GTS), der udfører uafhængig forsknings- og udviklingsvirksomhed til gavn for offentligheden. For at sikre, at dette udrulles i praksis, har vi en række vigtige anbefalinger i vores høringssvar.

Høringssvar

Høring vedrørende udkast til Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

GTS-institutterne har læst udkastet til den reviderede vejledning med stor interesse og gennemgået de muligheder og rammer, der sættes for at effektivisere tilskudsforvaltningen

GTS-institutterne ser positivt på vejledningens formål om at sikre en effektiv tilskudsforvaltning – særligt med det nye kapitel 4, der kan sikre en smidigere administration, også hos tilskudsmodtagerne – gennem en anbefalet fælles praksis for administration af konkurrenceudsatte midler på tværs af tilskudspuljer forvaltet af statslige myndigheder.

GTS-institutterne oplever i dag den betydelige forskel i forvaltningspraksis mellem de enkelte myndigheder og virkemidler som en stor administrativ byrde i forbindelse med håndtering af ansøgninger og rapportering på bevillinger. Samtidig er der fortsat en række danske myndigheder, der yder så lave tilskudssatser til GTS-deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, at GTS-institutterne i regi af en række statslige puljer har vanskeligt ved at leve op til sine regeringsfastsatte formål i det danske innovationssystem.

GTS-institutterne oplever således, at der i flere statslige tilskudsforvaltende myndigheder er en udbredt mangel på forståelse for, at GTS-institutternes aktiviteter opdeles i kommercielle hhv. ikke-kommercielle aktiviteter Jf. EU’s statsstøtteregler[1]. De ikke-kommercielle aktiviteter udgøres i langt overvejende grad af almennyttige forsknings- og udviklingsaktiviteter, finansieret ved eksterne midler – som er omfattet af gruppefritagelsesforordningen. Denne manglende forståelse bevirker, at mange danske puljer – selv efter opdateringen af gruppefritagelsesforordningen i 2014, hvor der i anledning af søsættelsen af det daværende Horizon2020-rammeprogram blev sat fokus på, at ikke kun forsknings- men også innovationsaktiviteter kunne fritages fra statsstøttereglerne[2] – fortsat oprettes på en måde, så kun GTS-institutternes kommercielle aktiviteter tages i betragtning. Dermed stilles GTS-institutterne ved de danske myndigheders mellemkomst ringere, end gruppefritagelsesforordningen alene ville stille os, da GTS-institutterne af de danske myndigheder dermed regnes som ”store virksomheder”. Dette afstedkommer, at GTS-institutterne kommer til at stå med væsentligt forringede muligheder for at udfylde den rolle i innovationssystemet, som vores formål tilsiger, som regeringen efterlyser[3], og som vi har set anbefalet i en række internationale analyser[4] de seneste år.

Derfor ser vi frem til at tilskudsmyndighederne snarest implementerer en styrket vejledning, der kan medvirke til at sikre den rette forståelse af GTS-institutternes særlige rolle i vidensystemet, og de vilkår der knytter sig hertil.

Kvittering og anerkendelse af muligheder

Derfor er det som udgangspunkt positivt at se, at Økonomistyrelsens udkast til en fælles vejledning om effektiv tilskudsforvaltning tager en række skridt i den rigtige retning.

GTS-institutterne vil således gerne kvittere for vejledningens anbefaling af, at der implementeres en standardiseret tilskudspraksis, i hvilken de særlige vilkår, der gælder for bl.a. almennyttige, selvejende organisationer, herunder de danske GTS-institutter, der udfører uafhængig forsknings- og udviklingsvirksomhed til gavn for offentligheden, anerkendes.

Der er i udkastet til vejledning specifikt omtalt:

  • Muligheden for anvendelsen af en timesats, der er op til 20 pct. højere end den timesats, der opgøres ved anvendelse af den beregningstekniske årsnorm. (s. 33)
  • Muligheden for at tillade anvendelse af overhead indregnet på samme vilkår, som for modtagere, der er omfattet af Budgetvejledningens bestemmelser for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.6.10.3, Særlige disponeringsregler vedrørende forskningsaktiviteter. (s. 36-37)
  • Muligheden for at tilskudsmyndighederne – for private organisationer mv., der fremmer samfundsmæssige målsætninger gennem aktiviteter til gavn for en bred kreds, og som ikke selv er den umiddelbart begunstigede for tilskuddet, og for tilskud fra udviklings- og demonstrationsorienterede ordninger – kan tillade overhead indregnet som en direkte udgift, når dette kan ske på grundlag af klare og dokumenterbare kriterier. (side 37)

Anerkendelse, udbredelse og implementering af de specifikke vilkår der gælder for beregning af tilskud til GTS-institutters ikke-kommercielle virksomhed er helt afgørende for, at aktører som de danske GTS-institutter vil kunne bidrage med deres ekspertise på et økonomisk forsvarligt grundlag. Det skyldes de særlige omkostninger, der er knyttet til at drive et GTS-institut, der skal være på forkant med den teknologiske udvikling og kunne tilbyde tidssvarende testfaciliteter af en standard, der er anvendelig i afprøvnings-, certificerings- og innovationsøjemed.

Det kan i den forbindelse nævnes, at Erhvervsstyrelsen efter tæt dialog med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen netop har sikret en sådan praksis i administrationen af EU’s strukturfonde for den nye programperiode 2021-27. Dette fremgår nu af Erhvervsstyrelsens ”Vejledning om støtteberettigelse” pkt. 11.2.1[5]. En tilsvarende fastlæggelse af rammerne bør sikres i administrationen af nationale tilskudsmidler.

Behov for at sikre udbredelse og implementering i praksis

GTS-institutterne ser desuden gerne, at der ikke lægges op til, at tilskudsmyndighederne selv kan begynde at tolke i de regler, der gælder for GTS-virksomhed i Danmark.

Nærværende udkast til vejledning lægger op til, at reglerne for, hvilke rater der skal gælde for GTS-institutter, skal ses som ”muligheder”, der ”efter en ”konkret vurdering” kan anvendes af de tilskudsforvaltende myndigheder ved tilrettelæggelsen af en tilskudspulje.

Dette er uheldigt, fordi det – som det er tilfældet i dag – uden nærmere præciseringer kan føre til en praksis, hvor vurderingen sker fra projekt til projekt, fordi der ikke i puljernes retningslinjer er taget stilling til GTS-institutternes ikke-kommercielle virksomhed, og hvorfor hver ansøgning behandles efter den enkelte sagsbehandlers skøn, og viden om GTS-systemet. Et udfald, der dels er komplekst og tidskrævende at administrere, og dels medfører en uensartet behandling på tværs de statslige puljer.  Dette medfører en usikkerhed om vilkårene for GTS-institutterne mv. og medfører en ekstra administrativ byrde for både fondsadministrator og tilskudsmodtagere. Altså en praksis der vil gå mod vejledningens formål om at gøre det nemmere for både fondsadministratorer og tilskudsmodtagere.

For bedst at understøtte udbredelsen af en standardiseret praksis og de vilkår der anbefales anvendt ift. GTS-institutter m.fl. anbefaler vi derfor:

  1. at den ”konkrete vurdering” fjernes i vejledningen og erstattes af:” Tilskudsmyndigheden kan beslutte, at”
    offentlige vidensinstitutioner og almennyttige private organisationer, fx GTS-institutter, (…)
    b. private organisationer mv., der fremmer samfundsmæssige målsætninger (…)

kan anvende en timesats, der er op til 20 pct. højere end den timesats, der opgøres ved anvendelse af den beregningstekniske årsnorm når de indgår med et almennyttigt formål. Dette gælder hele programmet.”

 

  1. at det stilles som et krav, at den enkelte tilskudsmyndighed specifikt skal begrunde, hvis man ikke ønsker at anvende de i vejledningen beskrevne muligheder for beregning af timesatser og overhead for de pågældende organisationer.

 

Behov for at tilføje ”Almennyttige private organisationer” som selvstændig målgruppe

I forhold til yderligere at sikre udbredelsen og implementering af de muligheder der gives for at anerkende de specifikke omkostningsmæssige vilkår, der gælder for beregning af timesatser og støtteintensitet for GTS-institutterne anbefaler vi, at ”almennyttige private organisationer” oprettes som en selvstændig modtagergruppe i tillæg til de fire kategorier, der indgår i udkastet til vejledningen (side 31.)

Konkret forslår vi, at følgende formulering indsættes:

  • Almennyttige private organisationer
    Gruppen omfatter almennyttige private organisationer, fx GTS-institutter, og private organisationer mv., der fremmer samfundsmæssige målsætninger gennem aktiviteter til gavn for en bred kreds, og som ikke selv er den umiddelbart begunstigede for tilskuddet, og som udfører uafhængig forsknings- og udviklingsvirksomhed”.

Udfordringen med de nuværende fire kategorier for målgrupperne er, at de ”almennyttige private organisationer, der udfører uafhængig forsknings- og udviklingsvirksomhed og som kan sidestilles med universiteter” (og som man med vejledningen netop ønsker at sikre retvisende vilkår) vil blive placeret som enten ”stor virksomhed” eller ”SMV”.  Dermed sidestilles ovenstående organisationer ikke med universiteterne og trods det almennyttige formål vil organisationerne blive sidestillet med private virksomheder ift. bl.a. støtteintensiteten.

Dette er selvsagt ikke befordrende for formålet om en effektiv ensartet forvaltning.

Ved i stedet at etablere en specifik kategori og indføre den på tværs af ordninger kan udbredelsen af ensartet og effektiv forvaltning sikres.

En sådan praksis er bl.a. indført i både EU og Innovationsfonden, hvor GTS-institutterne og tilsvarende organisationer anerkendes som ”Forsknings- og videnformidlingsinstitutioner” med den tilhørende anerkendelse af disse aktørers særlig omkostningsstrukturer og de dertilhørende beregninger af timesatser, overhead og støtteintensitet. Dette gælder ligeledes i den nuværende ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” fra Landbrugsstyrelsen. Jf. Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, 2 oktober 2020 ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” s. 5, 6, 7, 9 og 10.

Vi håber, at vi med disse anbefalinger kan bidrage til at sikre en den bedst mulige implementering af vejledningens anbefalinger.

Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.

 

Med venlig hilsen

Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen

 

[1] Se f.eks. Erik Kloosterhuis (2017) Defining non-economic activities in competition law, European Competition Journal, 13:1, 117-1

[2] I henvisningen til EU-regelsættet på udkastets side 14 kan det overvejes at indsætte en henvisning til Kommissionens ”Framework for State aid for research and development and innovation (2014/C 198/01)” – enten som supplement til eller erstatning for referencen. Se især afsnit 2.1.1 Public funding of non-economic activities

[3] Se fx ”Danmark – klar til fremtiden” fra december 2017

[4] Se især anbefalingerne fra Ekspertpanel for videnbaseret innovation i verdensklasse (ViV-panelet, november 2019) her: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/tidligere-rad-og-udvalg/videnbaseret-innovation-i-verdensklasse og OECD-rapporten The contribution of RTOs to socio-economic recovery, resilience and transitions fra maj 2022 for en gennemgang af GTS- og lignende institutters rolle i innovationsøkosystemet.

[5] Den opdaterede vejledning findes her: https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/2022-07/Vejledning%20om%20støtteberettigelse%202021-2027.pdf