De nye vakuum-testfaciliteter har fornyet fokus på test af udstyr til rumfartsindustrien.

Af FORCE Technology

I Danmark har der længe været en stærk gruppe af virksomheder, som leverer udstyr til satellitter, rumstationer og lignende. I de seneste år er denne gruppe blevet yderligere udvidet med en række virksomheder, der blandt andet producerer og udvikler cube- eller nanosatellitter.

De små og meget billige satellitter har et stort potentiale, og er derfor blevet utroligt populære. Satellitternes datakraft er stor, de er bygget af moduler på kun 10 x 10 cm, og de er så billige, at de vil blive tilgængelige på et kommercielt marked.

Strenge krav til satellitterne

Selv om satellitterne er billige, er der meget strenge krav til dem. Det skyldes at satellitterne skal kunne fungere i det ekstremt hårde miljø, der findes i rummet.

Test af udstyr til rummet er ikke noget nyt for FORCE Technology. Instituttet har i mange år udført test af udstyr, gennem fx termisk vakuum, vibrations- og EMC-test. Senest har FORCE Technology, igennem et resultatkontrakt-projekt, arbejdet på at udvide kompetencer inden for levetidsestimering af moduler til nanosatellitter.

Der findes nemlig et ønske om at udvide levetiden for moduler fra 2-3 år til 5 år. Som følge af dette er der opstået et behov for at etablere faciliteter til robusthedstest.

Nye vakuum-testfaciliteter

For at imødekomme dette behov har FORCE Technology i løbet af det seneste år renoveret deres eksisterende termiske vakuumtestfacilitet.

Her har revitaliseringen af faciliteterne blandt andet betydet nye optimerede funktioner, samt forbedringer, så det termiske vakuumkammer nu er klar til kundeopgaver.

Læs mere i den fulde artikel her

 

Foto: FORCE Technology

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.