Antallet af såkaldte blinde alarmer, hvor alarmen går uden egentlig brand, er kun lidt stigende til trods for den store stigning i antallet af detektorer og ABA-anlæg i danske bygninger. Ikke mindst er det værd at glæde sig over, at blinde alarmer grundet tekniske fejl blot udgør 7 pct.

Med tal fra SikkerhedsBranchen har Beredskabsstyrelsen udarbejdet et faktaark, der viser udviklingen i blinde alarmer fra ABA-anlæg.

En blind alarm er en alarm, som bliver sendt fra et automatisk brandalarmanlæg, uden at det egentlig brænder. Blinde alarmer opstår oftest pga. røg, damp, gnister eller støv i nærheden af en detektor, og de hyppigste årsager til blinde alarmer er således madlavning, håndværksarbejde, rygning, tekniske fejl, fejltryk og damp fra bad – nævnt i prioriteret rækkefølge. Dermed kommer de tekniske fejl langt nede på listen og tegner sig for kun 7 % af de blinde alarmer, mens langt størstedelen af de blinde alarmer stadig skyldes menneskelig adfærd.

“Det er ikke nogen nævneværdig stigning. Og slet ikke set i lyset af det stigende antal detektorer, som vi installerer i vores bygninger i dag. Alligevel må et stigende antal blinde alarmer siges at være negativt, for det lægger uproduktivt beslag på redningsberedskabets tid og skaber potentielt farlige situationer ved udrykningskørsel”, siger Jonas Petersen, der er afdelingsleder for DBI’s inspektionsafdeling.

Rigtige detektortyper og bedre rådgivning

Med tiden er der udviklet mindre sensitive detektorer, som ikke i lige så høj grad reagerer på bl.a. rygning og madlavning. Ifølge Jonas Petersen kan der dog også være andre årsager til, at antallet af blinde alarmer ikke er fulgt med det stigende antal detektorer i kommunale bygninger og erhvervsbygninger:

“Måske bliver der i dag oftere installeret de rigtige detektortyper i vores bygninger, fordi installatørerne er blevet bedre til at rådgive bygningsejerne om fordele og ulemper ved de forskellige detektortyper. Desuden kan det tænkes, at både installatører og inspektionsvirksomheder er blevet bedre til at informere de driftsansvarlige om brugen af ABA-anlæggene”, siger Jonas Petersen.

I følge Jonas Petersen handler det om at holde de blinde alarmer på et absolut minimum, da det tager på redningsberedskabets tid, skaber potentielt farlige situationer ved udrykningskørsel og i øvrigt koster næsten 8.000 kr. at få redningsberedskabet på besøg. Derfor viser tallene i følge ham, at der fortsat er behov for bedre instruktion af brugerne af bygninger med ABA-anlæg.

Læs mere om det nye faktaark, og hvad tallene indikerer her

Foto: DBI