Fælles kurs mod mindre indlejret CO2 og energi i byggematerialer

Der er ingen vej uden om bygge- og anlægsbranchen, når Regeringens ambitiøse klimamål skal realiseres. Det kræver fokus på indlejret energi i byggematerialer, fælles fodslag og ikke mindst strengere krav og lovændringer.

Af Christine Vodsgaard Larsen

Flere lovkrav, fælles fodslag og konsensus om, at alle byggematerialer har en plads i byggeriet, var nogle af de pointer, som godt 60 deltagere på materialekonference på Teknologisk Institut, kom frem til. Med klima og indlejret energi på programmet, diskuterede en række førende aktører i byggebranchen, hvad der skal til, for at flytte bygge- og anlægsbranchen i en mere klimaorienteret retning.

Med gode eksempler fra Roskilde Kommune, en opfordring til at gribe i egen barm fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniører samt syn for sagen fra Rambøll, som bl.a. lagde vægt på, at den politiske indsats for at nedbringe energiforbruget fra bygningers drift har været en succes, er der ingen grund til, at vi ikke sætter handling bag ordene.
Hos de fleste deltagere, var der dog ingen tvivl om, at det kræver netop en politisk indsats – med strengere krav til branchen, hvis den grønne omstilling skal nå i mål.

“Knap to tredjedele af deltagerne på konferencen svarede, at der skal indføres grænseværdier i Bygningsreglementet for CO2-belastning fra produktion af byggematerialer, for at fremme valget af klimavenlige materialer i byggeriet bedre”, siger direktør på Teknologisk Institut, Mette Glavind, som også faciliterede dagens programpunkt, hvor deltagerne blandt andet blev inddraget direkte via digitale afstemninger.

Alle materialer er relevante

Dagen bød også på oplæg om de enkelte materialer og deres bidrag til klimamålene. Fokus var på stål, træ, beton og tegl, og repræsentanter for de 4 nævnte materialer havde hver deres bud på at få reduceret energi og CO2.  Det stod desuden klart, at vi ikke kan undvære nogle af materialerne når vi bygger.

“Der er ingen fornuft i at bandlyse CO2-tunge materialer som beton og tegl. Der er til gengæld god mening i at stille strengere krav og følge op med midler til at udvikle materialerne, så de bliver mindre CO2-belastende. Og så er det vigtigt at fremhæve, at der allerede arbejdes på højtryk på at nedbringe CO2’en fra materialerne – og det er netop den proces vi skal understøtte med krav og midler”, siger Mette Glavind, og understreger, at branchen selv har vist stort engagement ved at gå sammen om den frivillige bæredygtighedsklasse som blev lanceret i juni 2018

Stil fornuftige krav

Et af dagens store spørgsmål til deltagerne var, hvem der har ansvaret for, at vi når i mål. Og her var der en klar overvægt i salen, da over halvdelen svarede, at politikerne har det største ansvar for at reducere klimapåvirkningen fra byggematerialerne. Bygherrerne kom ind på en fornem 2. plads.

“Vi har ganske enkelt brug for, at politikerne vågner op og stiller krav til CO2 i byggematerialerne. Men det skal være oplyste og fornuftige krav, og ikke populistiske, nemme løsninger som krav til træ i byggeriet. Træ er et rigtig godt byggemateriale og vi kan klart bruge mere træ som default, men vi må for alt i verden ikke sætte udviklingen af andre materialer i stå, for træ er ikke en hellig gral, men en af vejene til mindre CO2 i byggeriet”, siger Mette Glavind og tilføjer, at krav til materialer i lovgivningen, også vil lette valget hos bygherrerne, og give mere gennemsigtige materialevalg – fx via EPD’er, som giver oplysninger om indhold i materialerne.

Konferencen blev afholdt af Teknologisk Institut, InnoBYG, Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Vil du vide mere? Kontakt:
Mette Glavind, meg@teknologisk.dk, 7220 2220