Der kan være store gevinster at hente ved implementering af robotteknologi i produktionen. Det kan både skabe store tidsbesparelser og eliminere ensformigt arbejde. Men robotten kan for nogle virksomheder i stedet blive en dyr bænkevarmer, og derfor tager vi her et kig på konkrete virksomhedserfaringer fra et MADE og WE BUILD DENMARK samarbejdsprojekt.

Samarbejdende industrirobotter, også kendt som cobots, oplever en eksplosiv vækst. Ifølge International Federation of Robotics (IFR) blev der installeret 50.000 cobots globalt i 2022, og dette tal forventes at stige. Erhvervsfremmesystemet, politikere og teknologileverandører opfordrer alle til investering i robotteknologi, men hvordan sikrer man, at investeringen i en robot bliver en succesfuld historie i stedet for en fiasko, hvor den nye robot ender med at samle støv eller aldrig betaler sig selv hjem?

”Cobots er på alles læber, men der er utrolig mange, hvor det egentlig ikke er det, de har brug for, i første omgang,” siger Jakob Lyskjær, der er projektleder ved center for robotteknologi på Teknologisk Institut.

Jakob Lyskjær og antropolog fra Teknologisk Institut, Maria Louise Bønnelykke har i et samarbejdsprojekt mellem MADE og WE BUILD DENMARK hjulpet virksomheder med at kortlægge vejen til succes med robotteknologi.

Erfaringer fra DAMPA

En af de produktionsvirksomheder, der tog del i projektet er DAMPA, der producerer akustiske vægpaneler og stål- og aluminiumslofter til bygge- og marineindustrien. Virksomheden er i gang med en større digitaliseringsstrategi, hvor automatisering med robotter spiller en afgørende rolle. Som en del af transformationen har de indkøbt en maskine til at påføre akustik-filt på emner. Det har indtil nu været en blandet fornøjelse, fortæller Kenneth Andersen, der er fabriks- og produktionschef ved DAMPA:

”Da det virkede, havde vi armene over hovedet, men pludselig faldt det til jorden, da folk ikke brugte anlægget. Man falder hurtigt tilbage til det gamle og trygge – så det handler om at ændre vaner,” siger Kenneth Andersen.

Gennem samtaler med antropolog ved Teknologisk Institut Marie Louise Bønnelykke, fandt de sammen frem til at fokusere mere på at give belønninger, efter det nye er implementeret.

”Vi skal italesætte, hvad forskellen er: At vi producerer så og så meget billigere eller hurtigere, eller at den øgede effektivitet kan blive til ekstra kroner og ører for medarbejderne, når året er omme, og vi har overskudsdeling,” uddyber Kenneth Andersen.

I projektet fik DAMPA også hjælp til at identificere det bedste sted at tage næste skridt. Mens virksomheden havde en forestilling om, at de skulle til at automatisere en manuel proces med transport af varer på lageret, så viste et besøg fra Teknologisk Instituts eksperter, en helt anden vej:

”Vi opdagede, at vi skulle starte et helt andet sted. Det ville heller ikke virke med det bagvedliggende IT, vi har nu,” siger Kenneth Andersen.

I stedet blev fokus rettet mod at få digitaliseret lagerstyringen – et projekt, der nu er i fuld gang. Når de ca. 16000 emner i den 12000 m2 fabrik er digitaliseret, har DAMPA lagt grundstenene til at kunne købe en robot til at transportere varer rundt i lageret.

Erfaringer fra REXCON

Startuppen REXCON, der producerede modulært og cirkulært designede bygningselementer, var ligesom DAMPA med i samarbejdsprojektet. Virksomheden havde et ønske om, med robotteknologi at kunne spare en masse tid på kedeligt ensformigt arbejde.

Sammen med Jakob Lyskjær fra Teknologisk Institut, fandt de i projektet frem til, at økonomien i en robot for nuværende ikke hang sammen for startuppen. REXCON opbygger i øjeblikket kundebasen, og robotten vil derfor risikere at stå stille for ofte.

Men det betyder ikke, at man ikke kan gøre sig klar til robotter allerede nu.

“Arbejdskraft bliver sværere og sværere at få især til denne type job. Ved robotteknologi vil REXCON blive mere konkurrencedygtig både på pris men i høj grad også med stabilitet i produktionskapaciteten. Så vi ser absolut en stor fordel for os, når vi har et volumen flow som vil være attraktivt for robotteknologien”, siger medstifter, Sofus Thisgaard og tilføjer:

“Vi vidste absolut intet, men Jakob har gjort os klogere. Vi ved nu, hvem vi skal ringe til, når vi står og skal have en robot og har et overslag på, hvad hele systemet ville koste. Nu har vi en plan”.

Hvad skal man overveje?

Et godt råd fra Jakob Lyskjær til virksomheder, der vil implementere robotter er:

”Forstå interessenterne og processerne: Hvem skal operere den? Gøre den ren? Sørge for reservedele og så videre? Forstår du, hvordan de arbejder, får du indblik i, hvad det vil betyde, og hvordan det egentlig ville fungere, hvis man fik robotten.”

Et godt eksempel, han har set i sit arbejde med virksomheder er, når en operatør har mange små vaner, der er så indøvede, at han ikke tænker over dem og siger dem videre:

”Det kan være, at operatøren bare sparker til maskinen i et bestemt hjørne, hvis den går i stå – og så virker den. Hvis man mangler den information – så kan den operatør ikke bare skiftes med robot,” siger han og tilføjer:

”Det kan også være, at operatøren lige får tilrettet emner, der har ujævnheder, inden de ryger i CNC maskinen. Så får han lige slået en flig af, hvis der er nogen, der er for grove. Der er det igen svært at automatisere, hvis man ikke ved det.”

Læs mere om projektet her

Foto: MADE