Beskyttelse af biodiversiteten er noget der i stigende grad får opmærksomhed. Den seneste biodiversitetsrapport fra biodiversitetsrådet konkluderer dog, at der er endnu mere behov for fokus på strengt beskyttede områder, hvis vi skal nå 2030 målene.

Beskyttelse af biodiversitet begynder at få den opmærksomhed, den fortjener. Udfaldet af den nylige COP15 i Canada var, at 30 pct. af kloden og 30 pct. af svækkede økosystemer skal beskyttes inden 2030. EU har sat et mål om 30 pct. beskyttet natur på land og til havs, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet. Det er alt sammen en god start, men den seneste biodiversitetsrapport fra Biodiversitetsrådet konkluderer, at der er endnu mere behov for fokus på strengt beskyttede områder.

Udfordringen kan dog tit være, at der er usikkerhed omkring, hvilken tilgang til beskyttelse der giver mest værdi. Stadigt flere danske og udenlandske virksomheder begynder også at se på investeringer i biodiversitetsbeskyttelse som del af deres CSR-arbejde, og de ønsker naturligt nok også at være sikker på, at deres penge gør en forskel.

Der kan sættes tal på biodiversitet

Groft sagt er man nødt til at kunne måle biodiversitet, hvis man skal kunne arbejde med at forbedre beskyttelsen af samme. Hvordan skal man ellers kunne vide, hvilke tiltag der virker, ikke mindst på en større skala, som er det, der er behov for? Feltstudier er oftest både tidskrævende, dyre og giver et begrænset statistisk grundlag, som ikke altid kan skaleres. Det kan være svært at sætte et tal på den samlede berigelse af biodiversiteten inden for et område og at relatere dette til konkrete tiltag.

Derfor har DHI sat sig for at skabe værktøjer til kvantificering af biodiversitet, der giver skalerbare, statistisk valide data, som kan vise, om et tiltag til beskyttelse af et områdes biodiversitet virker eller ej.

Kvantificeringen foregår ved at måle ud fra en række anerkendte biodiversitetsindeks, der beskriver forskellige aspekter af et økosystems biodiversitet. Ét aspekt er indeks, der beskriver økosystemets taksonomiske biodiversitet, altså hvilke arter og artsgrupper der er i økosystemet. Et andet aspekt måles ved hjælp af indeks, der beskriver arters funktioner i økosystemet. På den måde kan kvantificeringen også estimere, hvordan biodiversiteten understøtter de funktioner i økosystemet, som vi drager fordel af som samfund, så som stabilisering af havbunden eller forbedring af vandkvaliteten. Sidst, men ikke mindst inddrages også indeks, der beskriver samspillet mellem arter og grupper i systemet, så man får et mål på, hvor robust økosystemet er.

Til sidst sammensættes målene fra de enkelte komponenter til en endelig biodiversitetsscore, som i bund og grund er et samlet måltal for økosystemets biodiversitet. Når måltallet er beregnet, kan man bruge modelleringsværktøjer til at forudsige, hvordan biodiversiteten i økosystemet potentielt kan ændre sig over tid som følge af ændringer i miljøet. Det vil derfor blive muligt at handle proaktivt og reagere på en eventuel negativ udvikling i biodiversiteten, før den bliver kritisk.

GTS og biodiversiteten

DHI har øremærket resultatkontraktmidler fra GTS til at udvikle og levere services for private aktører og myndigheder, som vil give mulighed for løbende evaluering og kvantificering af biodiversitet i forbindelse med miljøvurderinger og konsekvensanalyser. Udviklingsarbejdet er en naturlig forlængelse af DHI’s andre aktiviteter og løsninger til evaluering og beskyttelse af sårbare maritime miljøer og vådområder.

Læs mere om DHI her

Kontaktperson hos DHI: Anders Erichsen, Head of Environmental Solutions DK