Den frivillige bæredygtighedsklasse under lup

Lanceringen af den frivillige bæredygtighedsklasse er et vigtigt skridt, som kan være med til at fremme den grønne omstilling i byggeriet, lyder det fra Teknologisk Institut, som også har en række opmærksomhedspunkter til den nye dreng i klassen.

Af Christine Vodsgaard Larsen

Den nye Bæredygtighedsklasse giver nogle klart definerede rammer og et relativt lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter, baseret på ni konkrete krav. En god start, ifølge direktør på Teknologisk Institut, Mette Glavind, som også sætter pris på, at der er blevet lyttet til branchens input.

”Det er positivt, at man har valgt at følge branchens anbefalinger til, hvilke kriterier bæredygtighedsklassen skal indeholde til at starte med. Nu starter så en spændende og ekstremt vigtig proces med at teste og dokumentere, hvad der sker, når man forsøger at bygge efter bæredygtighedsklassen. Efter testperioden på 2 år og de justeringer, der forventeligt sker i den periode, vedtages bæredygtighedsklassen forhåbentligt som en fast del af bygningsreglementet. Derefter kan kravene til bæredygtighed i byggeriet gradvist løftes som det er set med energiklasserne,” siger Mette Glavind.

Bygherre skal kunne se – og måle – værdien

De ni kriterier som bæredygtighedsklassen omfatter, viser tydeligt, hvor bred en størrelse ”bæredygtighedsbegrebet” er. Der er mange og meget forskellige aspekter at forholde sig til i et byggeri fra forbrug af energi og vand på byggepladsen til indholdet af skadelige stoffer i de byggematerialer, der anvendes. Skal bæredygtighedsklassen være en succes, er der en række kriterier som er vigtige at forholde sig til.

”Bæredygtighedsklassens succes afhænger især af, om den enkelte bygherre kan se værdien i at få opført sin bygning efter kravene i klassen – og ikke mindst at få dokumenteret, at bygningen/byggeriet lever op til kravene. Det er derfor vigtigt, at kommunikationen til bygherre og boligejere lykkes, så det bliver tydeligt, hvilken værdi ”bæredygtighedsklassen” kan tilføre deres byggeri,” siger Mette Glavind.

Hun understreger også vigtigheden af, at vi i testperioden får vist, hvilke omkostninger der i praksis er forbundet med opførelse og dokumentation ved bæredygtighedsklassen og får udviklet effektive hjælpeværktøjer, som kan effektivisere bygningsejer, entreprenør og rådgivers arbejde med dokumentation og opfølgning før, under og efter byggeriet.

Den faglige vurdering

Selvom eksperterne på Teknologisk Institut overvejende er positive omkring den nye bæredygtighedsklasse, så er der et par opmærksomhedspunkter, som bliver fremhævet, hvis man spørger, hvad der burde være anderledes i den nye bæredygtighedsklasse.

”Ser vi fx på dokumentation af problematiske stoffer, så mangler der en registrering af mængder. Man kan forestille sig ét byggeri med få ”giftige” materialer, men der er brugt tonsvis af dem. Modsat et byggeri, som har flere typer, men kun i små mængder. Samtidig kan der være stoffer, som forringer luftkvaliteten uden at det fremgår af sikkerhedsdatabladet. Denne dokumentation er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt for at sikre, at indeklimaet er fri for problematiske stoffer. Ser vi helt specifikt på formaldehydkoncentrationen, så er der i nuværende Bygningsreglement krav om, at den ikke overstiger 100 µg/m3. Det er positivt at der i bæredygtighedsklassen er krav om, at dette skal dokumenteres ved måling,” siger Mette Glavind.

Hun oplyser desuden, at der, udover formaldehyd, afgasser mange andre stoffer fra byggematerialer og at det er positivt, at der nu er krav om, at dette dokumenteres ved måling af TVOC. Men understreger også, at TVOC er et simpelt mål for det samlede indhold af kemiske stoffer, der ofte kritiseres for ikke at kunne stå alene, da det kun siger noget om mængden, men ikke hvilke stoffer, der findes i luften. Den fastsatte grænse på 1.500 µg/m3 vil kunne overholdes af hovedparten af bygninger.

Til afsnittet om Livscyklusvurdering er der tilfredshed med at se, at LCA’en, så vidt muligt, skal baseres på EPD’er, da det giver de mest præcise beregninger. Dog har Teknologisk Instituts eksperter også et par forbehold her.

”I forhold til udskiftninger i levetiden gælder det, at ”Levetider skal rekvireres fra SBi 2013:30, Appendiks G – Faktiske middellevetider for bygningsdele”. Det betyder i praksis, at hvis man anvender mineralske, tunge materialer som beton, tegl eller natursten, som har levetider på 120 år, så tæller det ikke i regnskabet. Men netop levetid bør også være en parameter i et bæredygtigt perspektiv, herunder også robuste konstruktioner, der kan blive stående og transformeres, og den ekstra levetid, bliver slet ikke værdsat i bæredygtighedsklassen,” understreger Mette Glavind, som også har bemærket, at der ingen krav er til bygningens CO2-udledning.

”Det vil være fint, hvis man i fremtiden arbejdede på konkrete CO2-mål for en bygning igennem hele livscyklus, som dermed inkluderer den indlejrede CO2 fra materialerne. Ca. 10 % af byggeriets CO2-udledning stammer fra produktion af byggematerialer og er dermed en væsentlig parameter i at få bygge- og anlægsbranchen drejet i en mere klimavenlig retning og spillet ind i Regeringens 2030 mål. Samtidig har Klimapartnerskaberne peget på, at der skulle indføres CO2-krav, som kan skærpes med tiden,” siger Mette Glavind.

Som afsluttende bemærkning, ønsker Teknologisk Institut at fremhæve, at en ægte grøn omstilling vil kræve lovkrav. Det er vigtigt, at virksomhederne har fokus på, at de to år som frivillig klasse er en omstillingsperiode, hvor bygge- og anlægsbranchens aktører kan sikre, at de også om to år kan levere og leve op til lovkrav, som vil sætte en ægte bæredygtig dagsorden i byggeriet.

Vil du vide mere? Kontakt:
Mette Glavind, meg@teknologisk.dk, 7220 2220

Foto: Teknologisk Institut