Af Christian Fundby Schou, Head of Advanced Product Development hos DBI
Fra 2023 må større nybyggeri ikke udlede mere end 12 kg CO2/m2/år set over 50 års levetid. Den nye CO2-grænse skal bidrage til 2030-målet om at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader, men beregninger fra Realdania viser, at grænsen er sat alt for højt.
For at opnå målet og samtidig mindske rovdriften på planetens ressourcer skal vi nemlig allerede fra i dag bygge med en CO2-belastning på 2,5 kg CO2/m2.
Bygningsreglementets præaccepterede løsninger, det vil sige bilagene for brand i Kapitel 5, er per definition tilbageskuende. De er et resultat af historiske brande, byggeskik og flere andre forhold.
Men uanset årsagerne, der har ledt til udformningen af bygningsreglementet, er det et faktum, at den traditionelle brug af ubrandbare materialer, som vi har til rådighed i dag, desværre ikke harmonerer med et mål om 2,5 kg CO2/m2.
Ligeledes er det et faktum, at biobaserede materialer, som optager CO2 i deres vækst, udgør et stort CO2-reduktionsmæssigt potentiale i forhold til 2,5 kg CO2/m2-målet. Organiske materialer er dog af natur mere brandbare og passer derfor mange steder ikke inden for de præaccepterede løsninger.
Flere brandtest- og løsningsorienterede DBI-projekter
Udfordringerne og mulighederne ligger i byggerier i 2-5 etager (op til 22 meter), som både historisk, men også i fremtiden kommer til at udgøre en meget stor del af vores nye bygningsmasse.
Højdebegrænsninger forsøger DBI og samarbejdspartnere i øjeblikket at udfordre i projekterne Wood:UpHigh og BioFaçades:UpHigh, hvor vi udfører og offentliggør brandtests af biobaserede konstruktioner og facader, som producenter aldrig selv ville have fået testet, da de ikke opfylder de præaccepterede løsninger.
Med udgangspunkt i testresultaterne vil vi foreslå Social- og Boligstyrelsen at genoverveje de præaccepterede løsninger, idet vi dokumenterer, at det er muligt at opretholde det samme funktionsmæssige sikkerhedsniveau ved hjælp af andre kompenserende tiltag.
Derved er vi dog kun delvist i mål.
For hvis vi vender tilbage til pointen om, at vores præaccepterede løsninger er tilbageskuende og et resultat af historiske brande, er konsekvensen af den tankegang, at vi må vente 10-20 år, før de biobaserede materialer har bevist deres værd.
Det kan vi imidlertid ikke vente på.
For allerede nu ser vi, hvordan klimaforandringernes afledte effekter skaber omfattende ødelæggelser og koster menneskeliv. Derfor er der behov for, at vi allerede i dag finder den rette balance mellem overdreven forsigtighed i forhold til brand og det akutte behov for at handle på de omfattende kriser, der berører mennesker over hele kloden.
Så i stedet for at vente på erfaringer fra det biobaserede byggeri bør vi accelerere den dokumentation, der leveres gennem byggeprojekter, som kan begrunde ændringer i de præaccepterede løsninger.
Det kan dog kun lade sig gøre at realisere nye præaccepterede løsninger med bred involvering fra markedet og politisk opbakning fra ALLE byggeriets parter.
Dette indlæg er udtryk for skribents holdning, og det har været bragt i Ingeniøren. Du kan læse det fulde indlæg her
Foto: DBI
Seneste aktuelt
11. december 2024
NIS2-anbefaling: Må ikke gøres unødigt komplekst
20. november 2024
Få styr på EU’s cybersikkerhedskrav: En guide til SMV’er
20. november 2024