DBI har investeret i en ny, stor ovn og indleder om få dage de første kontroltests af ovnens funktioner. Dermed forventes det, at DBI kan tilbyde akkrediterede brandtests i ovnen fra slutningen af februar.
Ovnen kan både køre hydrocarbon-brandkurve og alle de klassiske brandtests af døre, vægge, dæk og gennemføringer.
Ovnens størrelse giver mulighed for at teste begge sider af dobbeltdøre i én og samme test. Senere på året bliver det også muligt at teste store ventilationskanaler og spjæld i ovnen.
“Vores to eksisterende ovne har en maksimal effekt på 5 megawatt, mens den nye kommer til at have 10 megawatt. Så du kan sammenligne det med en bil, som pludselig har dobbelt så stor en motor”, siger Anders Drustrup, der er ingeniør i brandtestafdelingen.
“Desuden giver ovnens størrelse nye muligheder i forhold til branddøre. Hvor vi hidtil har været nødt til at foretage to tests for at teste begge sider af en dobbeltdør, kommer vi nu til at kunne teste begge sider ved en og samme test. Det bliver bl.a. en fordel i forbindelse med den større efterspørgsel på test af døre, som vi forventer i kølvandet på de nye krav om CE-mærkning af branddøre”, siger Anders Drustrup.
Læs mere om projektet i Brand & Sikring
Foto: DBI
Seneste aktuelt
17. december 2025
I december fordobles risikoen for brand
10. december 2025
Grøn omstilling til søs
20. november 2025
Nu kan DBI teste fire brandspjæld på én gang
6. oktober 2025