Cocktaileffekter fra byggematerialer skal frem i lyset

Vi skal have mere viden om cocktaileffekter i byggematerialer. Det står klart efter resultater fra undersøgelser i Sunde Boliger, for nylig blev offentliggjort i Ingeniøren.
Af Christine Vodsgaard Larsen

I forlængelse af en nylig offentliggjort undersøgelse af Realdania By & Byg-projektet “Sunde Boliger”, som viser, at særligt udvalgte byggematerialer ikke som forventet, afgiver færre skadelige kemiske stoffer til omgivelserne, men tværtimod giver en højere afgasning, og skaber en såkaldt cocktaileffekt, når de bliver kombineret, har byggebranchen fået fornyet fokus på indeklima.
En af dem, som ikke var så overrasket over resultaterne fra undersøgelsen i ”Sunde Boliger”, er Helene Bendstrup Klinke, som til daglig leder Indeklimalaboratoriet på Teknologisk Institut.

”Vi har arbejdet med området igennem længere tid, og vi finder det problematisk, at der, i Danmark, ingen lovkrav er til at begrænse emissioner af farlige stoffer fra de materialer man anvender i byggeriet i dag. Den eneste undtagelse er formaldehyd, som BR18 har regler for – og dermed er formaldehyd det eneste kemikalie som byggevareproducenter skal dokumentere for at få CE-mærket en byggevare. Men det er langt fra godt nok”, siger Helene Bendstrup Klinke.

Danmark bagud med lovkrav

Blandt de lande vi normalt sammenligner os med, står Danmark alene i den manglende begrænsning af kemikalier i fx byggevarer.

”På grund af manglende EU-lovgivning på området, har andre lande lovgivet om begrænsning af farlige stoffers afgasninger fra byggevarer, herunder Tyskland, Frankrig, Belgien, Polen, Sverige, Italien. Men ikke Danmark – og det bør politikerne se nærmere på”, siger Helene Bendstrup Klinke.

Der findes allerede en fælles europæisk liste med stoffer i indeklimaet, den såkaldte EU-LCI-liste, som kan bruges til at foretage en sundhedsvurdering af afgasning fra byggevarer. Thomas Witterseh fra Teknologisk Institut er medlem af EU Kommissionens arbejdsgruppe for EU-LCI-listen og standardiseringskomitéen bag den horisontale testmetode til måling af afgasninger af farlige stoffer fra byggevarer, som Indeklimalaboratoriet på Teknologisk Institut er notificeret til og han arbejder til daglig med at undersøge indeklimaet i bygninger.

”Når vi foretager målinger af luftkvaliteten, kan vi ofte se allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer i indeluften. Selvom stofferne typisk er i lave koncentrationer, så ved vi fra Sundhedsstyrelsen, at langtidspåvirkningerne af nogle af stofferne kan udgøre en risiko for mennesker. Vi ved ikke nok om, hvordan menneskekroppen reagerer på at blive udsat for forskellige kemikalier i indeluften samtidig – de såkaldte cocktaileffekter – men resultater af forskning på området bekymrer, også selvom stofferne kun er i lave koncentrationer”, siger Thomas Witterseh.

Mere forskning og viden nødvendig

Ifølge Helene Bendstrup Klinke, er det planen, at de klimakammertests, som Indeklimalaboratoriet i dag udfører og som kun omhandler formaldehyd, skal afløses af en ny standard, der også omfatter afgivelse af farlige stoffer fra byggevarer, heriblandt VOC’er og aldehyder samt, at den nye standard skal implementeres i produktklasserne fx træbaserede plader, nedhængte lofter, isoleringsmaterialer osv.

”Processen med den nye standard er heldigvis i gang, men det kan ikke gå hurtigt nok med at branchen får øjnene op for cocktaileffekter af byggematerialer. Vi skal have mere viden om effekten under kontrollerede forhold, hvor vi fx går til bunds i de kemiske reaktioner og modellerer, hvilke kombinationer af materialer der giver hvilke kemiske stoffer i tidsforløb under kammertest. På den måde kan vi rådgive branchen om materialesammensætning og undgå at få skabt nye farlige kemiske stoffer, som der blandt andet er påvist i Realdanias projekt Sunde Boliger”, slutter Helene Bendstrup Klinke.

Vil du vide mere?
Kontakt: Helene Bendstrup Klinke, hbk@teknologisk.dk, 7220 2173

 

Foto: Teknologisk Institut