AI-teknologi kan bl.a. bruges til at skabe nøgenbilleder af personer, ud fra et billede af ansigtet. Teknologien åbner dog også op for et hav af muligheder.

Lige netop denne brug af AI har først og fremmest ubehagelige konsekvenser for de, typisk, unge kvinder, der oplever at have falske nøgenbilleder af dem selv i omløb på nettet.

Men det er derudover ærgerligt, fordi det sætter kunstig intelligens i et dårligt lys som noget, der bør bekæmpes, når teknologien i virkeligheden for helt andre erhverv er et fantastisk redskab til mange ting – fx diagnosticering og behandling af sygdomme som kræft.

Har mange anvendelsesområder

Kunstig intelligens og maskinlæring er ikke magi, det er anvendt statistik, regnekraft, databehandlingskraft og mulighed for kategorisering af data og overblik over data. Og det kan vi bruge til en bred vifte af ting.

”Udfordringen, når vi hører om de problematiske eksempler, er, at vi risikerer at skubbe de mange fantastiske muligheder til en side. Men med kunstig intelligens kan vi skabe helt nye produkter og services. Det betyder, at vi kan tage beslutninger baseret på fakta i stedet for mavefornemmelser,” forklarer Anders Kofod-Petersen, forsker i kunstig intelligens ved Alexandra Instituttet.

Kunstig intelligens er kort sagt en ny værktøjskasse, som tillader os at gøre ting, der simpelthen ikke har været praktisk mulige før. Algoritmerne kan genkende mønstre, forudsige udfald og give os en hidtil uopnåelig beslutningskraft. De kan bidrage til at skabe helt nye produkter og services. De kan varsle, hvornår virksomhedens kunder falder fra, om en ildevarslende plet bliver en kræftknude, eller om der sker et uheld lige om lidt, fordi trafikken kører for tæt.

”Som et land fyldt med virksomheder og organisationer, der er ganske unikt velegnede til implementeringen af kunstig intelligens, er vi nødt til at strække os ud over den kollektive skepsis over for det umiddelbart usynlige og sætte os ind i, hvad det kan hjælpe os med,” siger Anders Kofod-Petersen.

Du kan læse den fulde pressemeddelelse hos Alexandra Instituttet her

Foto: Alexandra Instituttet