På det gamle Lindøværft er det muligt at få foretaget avancerede fuldskalatest af store testemner.
Hvis man udvikler udstyr, der består af mange forskellige komponenter, så er systemtest et vigtigt værktøj til at sikre udstyrets pålidelighed. Ved hjælp af systemtest er det muligt at afdække, om det samlede system man udvikler, fungerer i drift.
Systemtest af store komponenter
Det kan være svært for producenter af meget store emner som fx vindmøller og broer at få foretaget fuldskala systemtest af store emner i Danmark, da faciliteterne kræver meget plads.
En af disse faciliteter er testcentret Lindoe Component and Structure Testing, hvor kan man få udført mekaniske og klimatiske fuldskalatests af store komponenter og systemer.
Fordelen ved storskala systemtest er, at man som fabrikant ikke behøver at teste delkomponenter, men kan teste ens samlede produkt – selvom det er kæmpe stort. Disse tests er ofte tidsbesparende og giver bedre viden om ens samlede produkt.
Fleksible og rummelige faciliteter
Testcentret på Lindø består af et klimakammer og en mekanisk testbænk. Det unikke ved faciliteterne er, at de er meget fleksible med mulighed for at bygge forskellige opstillinger afhængig af, hvad man arbejder med.
Klimakammeret har et volumen på ca. 900 m3, hvilket giver mulighed for test af meget store komponenter, strukturer og hele funktionelle systemer. De tre miljøparametre – temperatur, fugtighed og saltspray – kan styres individuelt eller i kombination.
Den mekaniske testbænk er specialdesignet til test af meget store komponenter og strukturdele, fx med henblik på at dokumentere overholdelse af standarder, designspecifikationer og lignende. Kombinationen af gulv og vægge gør det muligt at arbejde med simultane belastninger i tre dimensioner.
Et godt sted at starte
Lindoe Component and Structure Testing bliver drevet i partnerskab mellem FORCE Technology og LORC, og indgår i det omfattende netværk af testfaciliteter, der findes i Danmark.
For at skabe overblik over testfaciliteter i Danmark driver GTS-net hjemmesiden www.teknologiskinfrastruktur.dk.
Her kan man se, hvilke testfaciliteter GTS-netværket stiller til rådighed. Når man i udviklingsforløbet skal teste dele af eller hele sit produkt, er denne hjemmeside et godt sted at starte. Her kan man få indblik i, hvilke tests man kan få lavet hvor, og hvad faciliteterne rummer.
Foto: FORCE Technology
Seneste aktuelt
25. oktober 2024
Netværk er afgørende for virksomheders deltagelse i Power-to-X
23. oktober 2024