Den 8. oktober kl. 14-17 åbner Teknologisk Institut Skandinaviens første Center for Industriel 3D-print i metal og markerer dermed gennembruddet for 3D-print på industriel skala i Danmark – og du har mulighed for at komme med.

Teknologisk Institut byder på en række spændende talere, der tilsammen giver et helhedsbillede af, hvor 3D-print i metal er i dag – og hvor det er på vej hen. Gartner Inc. – en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, som står bag Gartner Hype Cycle – fortæller således om tendenser og potentiale i globalt perspektiv. Grundfos giver et indblik i, hvordan de arbejder med 3D-metalprint i produktionen og hvilke strategiske overvejelser, der ligger bag. Og Marel, som laver produktionsudstyr til fødevareindustrien, fortæller om de muligheder, som 3D-print i metal har givet dem, og hvordan de arbejder med eksterne leverandører omkring selve produktionen.

Du får med andre ord et solidt indblik i mulighederne med 3D-metalprint – og inspiration til, hvordan det kan skabe værdi for dig. Borgmester for Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, vil stå for selve indvielsen, og efterfølgende byder Teknologisk Institut på lidt forfriskninger.

Se programmet og tilmeld dig her

 

Foto: Teknologisk Institut