Hos Race for Oceans forsøger man at bekæmpe den plastforurening, der kommer af små “plast pellets”, der blandt andet ligger på strande, til skade for både dyr og natur. Mens Race for Oceans tidligere har afholdt events, hvor de små plastikkugler fjernes manuelt, forsøger man sig nu med visual computing som værktøj.

Plast pellets er et råmateriale, der kan smeltes om til alle former for plastikprodukter, og i mere end 80 år har plastproducenter og transportfirmaer uhæmmet smidt dem i naturen. Nu ligger de der – og det vil Race for Oceans have gjort noget ved. De små plastikkugler er så små, at man ikke bemærker dem. Men har man først fået øje på dem, vil man se, at der ligger mange. Det er et problem, da mikroplasten kan afgive skadelig kemi, og mindre dyr som fisk og fugle ofte forveksler dem med mad, så de kan ende med at dø med maver fulde af plast.

Derfor har Race for Oceans, med Signe Simonsen i spidsen, afholdt flere aktiviteter med det formål at få ryddet op. Sidste sommer arrangerede de blandt andet 42 strandrensninger sammen med Miljøstyrelsen, hvor fokus var på mikroplastik og pellets på forskellige strandlokationer, og med hjælp fra omkring 750 deltagere fik de samlet hele 19.200 pellets op.

Tofingersystemet rækker ikke

Alligevel må Signe Simonsen sande, at det kræver nytænkning, hvis indsatsen for alvor skal rykke noget:

”Vi kan se, at de her pellets udgør et problem, som vi ikke lykkes med ved håndkraft. Uanset hvor mange mennesker vi sender ud med tofingersystemet, kommer vi ikke i mål med at få samlet det op,” siger Signe Simonsen.

I samarbejde med Aalborg Universitet og Alexandra Instituttet lavede Race for Oceans derfor en field trip. På den 450 km lange rute langs vestkysten fra Rømø til Skagen gjorde de holdt på 40 lokationer. Denne gang var det ikke kun for at samle pellets op, selvom det blev til over 5000 af slagsen.

Med sig på turen havde de fire kameraer: et fra en Android-mobil, et fra en iPhone og derforuden to industrielle kameraer, et med og et uden UV-filter. Formålet var at generere fire datasæt baseret på rådata i form af video- og billedmateriale.

”Visual computing gør det muligt for computeren at genkende objekter i billeder eller scener. Derfra kan man med 3D-genopretning af en video identificere, hvordan scenen ser ud i 3D, og bestemme hvor dybt der er i henholdsvis venstre og højre side af billedet, hvad der er sand, hvad der er tang, og hvad der er plast pellets,” forklarer Oliver Gyldenberg Hjermitslev, der er Senior Visual Computing Specialist hos Alexandra Instituttet.

Under samarbejdet blev en masse potentielle fremgangsmåder og idéer undersøgt. Sammen med Trifork har Race for Oceans nu udviklet verdens første prototype AI-robot, der bygger på dele af dette datasæt og foreningens knowhow, som kan detektere og opsamle pellets.

”En af grundene til, at vi vælger denne type løsning, er også, at vi gerne vil tage hensyn til den biodiversitet, der er på stranden. Vi vil gerne sætte så lille et footprint som muligt ved at skabe synergi mellem AI, drone- og robotteknologi”, fortæller Signe Simonsen.

Hun fortæller, at der allerede eksisterer mekaniske løsninger, hvor man fjerner et helt sandlag på stranden og ryster det efterfølgende, men at den metode er hård for biodiversiteten. Visual computing muliggør en løsning, der er så lidt indgribende i natur og biodiversitet som overhovedet muligt.

Alexandra Instituttets samarbejde med Race for Oceans er en del af deres resultatkontrakter med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Læs mere om projektet her

Foto: Race for Oceans