Vores folketingspolitikere står overfor et afgørende valg, når de skal fordele den største forskningsreserve nogensinde. Det er en enestående mulighed for at sikre Danmarks position i det globale teknologikapløb.

Af Mette Fjord Sørensen, adm. dir. i GTS-foreningen og Niels Husted Kjær, CEO i Alexandra Instituttet og næstformand i GTS-foreningen

Med mere end 6 mia. kr. på bordet er behovet for at tænke strategisk og langsigtet afgørende. Forskningsreserven udgør i dag en så stor del af det samlede forskningsbudget, at den reelt kan transformere det danske forsknings – og innovationslandskab – hvis vi vel at mærke tænker strategisk og ikke blot ”køb, køb, køb”.

At der er behov for at satse på egen teknologiudvikling, bakkes op af en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA, der viser, at Europa på en lang række kritiske teknologier er afhængige af lande uden for EU. Undersøgelsen slår samtidig fast, at en politisk prioritering af teknologiudvikling kan gøre EU til en stærk spiller på ganske få år.

Vores anbefaling er klar. Afsæt mindst en milliard kroner om året de næste ti år til kritiske teknologier. Det er ikke blot et spørgsmål om at sikre dansk konkurrenceevne – det handler også om national sikkerhed og suverænitet. Vi kan og må ikke blive ved med at være afhængige af teknologier fra USA og Kina.

Kunstig intelligens er en gamechanger i de fleste brancher
Tag kunstig intelligens som eksempel. Danmark og Europa har verdensklasseforskningsmiljøer på området – men formår ikke i tilstrækkelig grad at omsætte den til konkrete løsninger og kommerciel anvendelse. Det er skidt, da kunstig intelligens har potentiale til at blive en central spiller i alt fra energisektoren til forsvaret, fra fødevareproduktion til sundhed. Den rolle som gamechanger i de fleste brancher, vil kun blive forstærket i de kommende år.

Men det går lynhurtigt med udviklingen på området, og skal vi følge med den, er der brug for ro til at kunne opbygge kapacitet på universiteter og GTS-institutter. Det kalder på langsigtede investeringer i kunstig intelligens.

Desuden skal investeringerne balanceres, så der både er dyb forskning inden for feltet og fokus på, at virksomheder skal have hjælp til at integrere den nyeste viden om AI i deres forretningsgange. Særligt SMV-segmentet har behov for adgang til viden for at kunne implementere AI og forblive konkurrencedygtige.

Fælles gode
Lad os komme med et konkret eksempel. Danish Foundation Models (DFM) er i gang med at udvikle danske AI-sprogmodeller, der forstår vores sprog, kultur og lovgivning på en måde, som de internationale platforme ikke kan.

Der er tale om open source – altså et fælles digitalt gode, der kan bruges af alle fra små startups til store virksomheder og forskningsinstitutioner. I stedet for at være afhængige af Googles eller Microsofts lukkede systemer, får danske aktører derved adgang til AI-værktøjer, som de faktisk kan forstå og kontrollere.

Den type investering i fælles digital infrastruktur sænker ikke bare adgangsbarriererne for innovation. Den sikrer også, at vi får kontrol over vores egne data og teknologiske udvikling, og det er en væsentlig indsats for at bevare Danmarks digitale suverænitet og konkurrenceevne. Når universiteter, GTS-institutter og det offentlige arbejder sammen om sådan et projekt, opstår der noget, som ingen enkelt aktør kunne have skabt alene.

Valget er vores
Forskningsordførerne har nu mulighed for at træffe beslutninger, der vil definere Danmarks fremtid. Vores opfordring er klar: Det er nu, vi skal satse på de teknologier, der afgør, om Danmark er med i den globale superliga om 10-20 år.

Valget burde være enkelt: Danmark skal i front i det globale teknologikapløb, og det starter nu.

Debatindlægget blev bragt i Altinget Forskning d. 8. oktober