Ny vejledningen til bedre indeklima skal hjælpe private og offentlige bygningsansvarlige, indkøbsansvarlige og rådgivere med at stille de rigtige krav til indkøb af indeklimasensorer og de nødvendige data til drift og optimering.

Den nye vejledning er et resultat af et samarbejde mellem WE BUILD DENMARK, FORCE Technology Digital og Teknologisk Institut. For at opnå høj datakvalitet fra sensorer er det vigtigt, at sensorerne er placeret rigtigt, at målenøjagtigheden er høj, og at tidsopløsningen er optimal.

Den nye vejledning til bedre indeklima er særligt relevant for dig, der skal indkøbe sensorer til at måle indeklimaet i lokaler, hvad enten du er bygningsansvarlig, indkøbsansvarlig eller rådgiver. Vejledningen kommer blandt andet med råd om krav til indeklimasensorers temperaturmåling, måling af luftfugtighed, samt måling af tilstedeværelse, så relevante parametre som rengøring, temperatur og luftfugtighed, kan tilpasse efter brugen af det enkelte lokale.

Med vejledningen i hånden kan du træffe informerede beslutninger og stille de rette krav til teknologileverandørerne, herunder til mere bæredygtig brug af sensorer.

I dybden med sensortyper til måling af indeklima

  • Vejledningen lærer dig om den optimale brug af temperatursensorer, fugtsensorer, CO2-sensorer og tilstedeværelses-/bevægelsessensorer
  • Den hjælper dig også til at sikre, at måledata fra forskellige sensorer kan bruges på tværs af løsninger.
  • Derudover kan du blive klogere på samspillet mellem indeklimadata og en bygnings forbrugsdata, og på aspekter som bæredygtighed og sikkerhed.
  • Endelig rummer vejledningen en række konkrete cases.

Du kan læse mere og tilgå hele vejledningen her

Foto: FORCE Technology

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Fæstningens Materialgård
Frederiksholms Kanal 30, indgang A3, 1. sal
1220 København K

Telefon: +45 24 83 21 72
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.