Hvordan kan robotter og automatisering være med til at gøre din virksomhed mere modstandsdygtig, skabe vækst og styrke konkurrenceevnen? Den 8. og 9. maj inviterer Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk til Robotbrag, hvor virksomheder kan opleve, høre og se, hvordan de med robotteknologi kan forberede sig på fremtiden.

Robotteknologi og automation udvikler sig med lynets hast og er allerede i dag afgørende for mange virksomheders succes. Til Robotbrag 2025 får du en unik mulighed for at opleve den nyeste teknologi helt tæt på, se live-demonstrationer af robotløsninger og høre, hvordan virksomheder i forskellige brancher udnytter robotter til at optimere produktion og arbejdsgange.

Robotbrag 2025 henvender sig til både virksomheder, der allerede arbejder med robotteknologi, og dem, der søger inspiration til at tage de første skridt. Der vil til arrangementet bl.a. være spændende oplæg, mulighed for at møde eksperter og netværke med andre aktører, der ser potentialet i fremtidens teknologi.

Hvorfor deltage?

Klimakrise, geopolitisk ustabilitet, cybertrusler og udfordret europæisk konkurrencekraft. Listen med usikkerheder og udfordringer – både globalt og lokalt – er lang. Mange virksomheder ser her investeringer i AI– og robotteknologi som en afgørende faktor for at bevare deres konkurrenceevne, gøre dem mere modstandsdygtige og forberede dem på fremtiden. Til Robotbrag kan du blive klogere på, hvordan netop din virksomhed kan drage fordel af den nyeste viden og teknologi – uanset om du arbejder i industrien, byggeriet, sundhedssektoren eller andre områder.

“Det er afgørende, at vi i Danmark ikke blot ser kunstig intelligens og robotteknologi som en mulighed, men som en nødvendighed for at sikre vores langsigtede konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Robotbrag 2025 er en unik mulighed for både små og store virksomheder til at få indblik i morgendagens teknologi og blive inspireret til at udvikle den rigtige strategi, der gør dem klar til fremtiden”, siger Henrik Jacobsen, der er centerchef ved Teknologisk Institut.

Tid og sted

D. 8. og 9. maj 2025, kl. 9.00 – 16.00
Teknologisk Institut (Forskerparken 10, 5230 Odense M)

Læs mere om programmet og tilmeld dig her

Foto: Teknologisk Institut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.