Når arkitekter eller bygningsejere skal overveje, om gamle døre skal udskiftes eller bevares, så er dørenes brandtekniske egenskaber en afgørende faktor. Derfor har DBI og A4 arkitekter og ingeniører A/S netop udført et projekt, hvor et hovedformål var at forbedre røgtætheden på gamle døre.

Rundt omkring i danske trappeopgange finder man gamle fyldningsdøre. Og selvom viljen til at genanvende ved ombygning er til stedet, så lever de gamle døre sjældent op til nutidige klassifikationskrav. Det havde A4 arkitekter og ingeniører A/S et ønske om at lave om på.

“Vi rådgiver ejer- og andelsboligforeninger om renovering af deres boligejendomme. Dørene ind til lejlighederne kommer typisk i spil, når trappeopgangen skal renoveres. Hidtil har vi kun kunnet byde ind med nye døre, fordi vi ikke har haft viden om, hvordan og hvor meget man kan forbedre de eksisterende døre. Og det er ærgerligt – både når det gælder økonomi, æstetik og bæredygtighed. Trods alderen kan dørene nemlig sagtens være i materialemæssig fin stand, selvom de funktionelt er i dårlig stand”, siger Kasper Scotte, arkitekt hos A4 arkitekter og ingeniører A/S.

Udfordring, test, løsning

A4 arkitekter og ingeniører A/S havde altså et ønske om at kunne genanvende gamle døre, og den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed henvendte sig derfor til DBI for at blive klogere på gamle døres brandtekniske egenskaber. Her lå den primære udfordring i dørenes røgtæthed eller mangel på samme.

“Ud over det sikkerhedsmæssige aspekt er samme tæthed – eller utæthed – afgørende for, hvor energieffektive og lyddæmpende dørene er”, fortæller Kasper Scotte.

Samarbejdet er nu blevet til et projekt, hvor DBI og A4 arkitekter og ingeniører A/S har undersøgt, hvordan man kan forbedre gamle døres røgtæthed.

DBI har udført en række røgtests på en 100 år gammel dør, både ved lave og høje temperaturer, for at forbedre dens tæthed. Først blev nye tætningslister installeret i karmen og derefter justeret for at kompensere for dørens skævhed. Skjulte hulrum mellem karm og væg blev fyldt, og huller fra gamle låse, dørspioner og brevsprækker blev forseglede. For at øge tætheden yderligere blev der til sidst monteret en krydsfinérplade på døren.

“Nye tætningslister og tætning mellem karm og væg havde god effekt for røgtætheden og kan betegnes som lavthængende frugter i forbedringen af gamle døre. Men den største effekt opnåede vi ved at kombinere de nye tætningslister med at montere pladen, som gør døren markant stivere. Generationers brug af døren løsner nemlig panelrammerne og gør døren ‘leddeløs’ og dermed utæt”, forklarer Trine Dalsgaard Jensen, som er ingeniør i DBI’s brandtestafdeling.

Går videre med løsningerne

Flere af forbedringerne havde tilsammen så stor effekt, at døren kom til at leve op til klassifikationskravene for røgtæthed i EN13501-2.

“Det var ikke et mål i sig selv, men vi gik ind i projektet med et håb om, at det kunne lade sig gøre. Det er stærkere at kunne sige til en boligforening, at deres gamle døre kan komme til at leve op til nutidige klassifikationskrav for røgtæthed frem for at tale om procentvise forbedringer”, siger Kasper Scotte.

A4 Arkitekter og Ingeniører A/S går nu videre med resultaterne fra projektet. Særligt kombinationen af nye tætningslister, tætning mellem karm og væg samt monteringen af krydsfinérpladen anses her som en optimale løsning i fremtiden.

Projektet er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen via Clean, og Hovedstadens Bygningsentreprise A/S har bidraget med knowhow og håndværk. Læs mere om projektet her

Foto: DBI