Projekt om pålidelighed i produktudviklingen

Høj pålidelighed, kort udviklingstid og lave omkostninger er alle tre vigtige faktorer i forbindelse med udvikling af nye produkter.  Heldigvis er det muligt at opnå alle tre ting på én gang, hvis man vel at mærke gør det rigtige fra starten.

Af Susanne Otto, FORCE Technology

Der findes en lang række pålidelighedsværktøjer, som anvendes af virksomheder i forskelligt omfang. Det kan være værktøjer som kravspecifikation, DFMEA (Design failure mode effect analysis), design review, derating, HALT, design til vibration, chok, termiske, fugt og EMC-krav, levetidsestimering, CALT, HASS med flere.

Værktøjerne og anvendelse af dem er omfattende beskrevet i litteraturen. Det gælder bl.a. i SPM-181: ”Practical applicable reliability tools”. Alligevel oplever en del virksomheder, at de farer vild i junglen af pålidelighedsværktøj og bliver i tvivl om, hvilke værktøjer de skal fokusere på for at få størst værdi i forhold til indsatsen. Lige som de kan være i tvivl om, hvordan og hvornår i udviklingsforløbet værktøjerne implementeres mest optimalt.

Hvis de ikke har specialistviden in-house, har de brug for hjælp til at fastlægge en pålidelighedsstrategi med klare mål i form af ønsket levetid, acceptabel fejlrate eller krav til serviceintervaller og til at afgøre, hvilke pålidelighedsværktøjer der er vigtigst at implementere for at nå målet.

Resultatkontrakt om pålidelighed

Denne viden er FORCE Technology i gang med at udvikle i forbindelse med resultatkontrakten ”Proaktiv paradigme for elektroniske produkters pålidelighed”.

Projektet bygger videre på den række værktøjer, som fx levetidsestimering, fejlanalysemetoder på modulniveau og Root Cause Analysis, der er udviklet i samspil med danske virksomheder i det tidligere projekt ”Pålidelig produktudvikling baseret på Physics of Failure”.

Resultaterne af projektet udmønter sig i et paradigme, eller en systematik, der hjælper virksomhederne med at definere en pålidelighedsstrategi, som prioriterer de nødvendige pålidelighedsaktiviteter i forhold til, hvor virksomhederne er i deres udviklingsforløb, produkttype, brugsmiljø, styktal, pris, til rådighed værende viden og ressourcer,

I praksis svarer brugerne på 20 spørgsmål om produktet, dets anvendelse og virksomheden. Paradigmet omsætter derefter svarene på spørgsmålene til et forslag til en prioriteret liste over de pålidelighedsværktøjer, der vurderes at være vigtigst at implementere i den aktuelle situation.

Lister over prioriterede værktøjer følges op med links til guidelines og tjeklister angående anvendelsen af de enkelte værktøjer.

Disse guidelines og tjeklister bygger på ny viden fra projektet kombineret med mange års erfaring. Alt dette bliver tilgængeligt for danske virksomheder.

Udviklingen af paradigmet og de nye værktøjer bygger i vid udstrækning på indhentet international viden og en række cases inden for udvikling af software, hardware og mekanik.

Læs mere om projektet i denne artiklen på FORCE Technologys hjemmeside

Foto: FORCE Technology