Kursen er sat mod grønnere færgefart i et nyt projekt. Her undersøger man, om man kan ombygge den eksisterende Læsøfærge til at sejle på metanol. Et GTS-institut deltager i projektet.

Færger er en udfordring for den grønne omstilling. Det gælder faktisk størstedelen af al fragt til søs. For med fossilt brændstof udleder de en masse CO2, og langt de fleste sejler for meget og for langt til, at de kan klare sig med batterier. Derfor ser man nærmere på muligheden for at anvende alternative brændstoffer, der udleder mindre eller ingen CO2. Det kunne fx være metanol, som lige nu undersøges til Læsøfærgen.

”Den eksisterende færge, Margrete Læsø, har sejlet mellem Frederikshavn og Læsø siden 1997, og selvom færgen er velholdt, har dieselmotoren kørt i over 115.000 timer og trænger til at blive skiftet ud. Derfor har man startet et projekt, der skal se på muligheden for at udskifte motorer eller hjælpemotorer med metanolmotorer”, fortæller Alexander Kleiman, der er maritim projektleder hos DBI.

Grønnere og mere effektivt

Projektet er et såkaldt ‘feasbility study’, der skal undersøge, om det er realistisk med udskiftningen og i hvilket omfang. DBI er med i projektet og beskæftiger sig med de sikkerhedsmæssige udfordringer i den forbindelse.

”Der er tre overordnede versioner for udskiftningen. Med den første version udskifter man motor og hjælpemotorer med metanolmotorer og en generator på skruen, der skal skabe strøm til færgen. Den anden version er en metanol/el-drivlinje plus et batteri til lagring af overskudsstrøm. Og den tredje version er en metanol/el-drivlinje med metanolbrændselsceller og et batteri til at lagre overskudsstrøm”, fortæller Alexander Kleiman.

Udskiftningen gør ikke bare overfarten grønnere, men kan også hjælpe på de udfordringer, færgen traditionelt har. Når den lægger til og fra kaj, kræver det maksimal motorkraft, mens selve sejladsen kun kræver ca. 25 pct. motorkraft. Det medfører en meget ineffektiv motordrift. Med metanolmotor og en batteripakke kan man reducere slid på motoren, og færgen har den fornødne kraft til at klare manøvreringen.

Ren afbrænding, usynlig flamme

Det er dog ikke uproblematisk at anvende metanol i stedet for dieselmotorer. Bl.a. skal blandingen af metanol være forskellig til henholdsvis hjælpemotorer og hovedmotor. Derfor skal man have et rum ombord til at blande metanolen afhængig af, om den skal i en motor eller en brændselscelle.

”Forbrændingen af metanol er renere, men man får mindre energi ud af metanol sammenlignet med en tilsvarende mængde diesel. Derfor skal man enten have større tanke ombord eller tanke brændstof ombord oftere”, siger Alexander Kleiman og tilføjer:

”Metanol er ikke lige så vanskeligt at håndtere som ammoniak, der også er et muligt grønt brændstof, men man skal stadig være forsigtig. Derfor ser projektet også på, om der skal andre detektorer og sikkerhedsforanstaltninger til i maskinrummet”, siger han.

Læs hele artiklen på DBI’s hjemmeside

Foto: Rederiet Læsøfærgen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.