Det kan være vanskeligt at navigere i det komplekse landskab af cybersikkerhed og de europæiske lovkrav. Derfor har Alexandra Instituttet, Force Technology og Dansk Standard udviklet en guide, der gør det lettere for SMV’er at forstå og efterleve reglerne.
2023 blev danske virksomheder i gennemsnit udsat for 2.521 cyberangreb om ugen. Ifølge en ny rapport fra PWC er antallet af angreb mod danske virksomheder steget med hele 49 % på bare ét år. Med de mange cyberangreb på virksomheder, der har digitaliseret deres forretning, er cybersikkerhed blevet en nødvendig faktor.
Nye europæiske lovkrav
For at hjælpe europæiske virksomheder på vej har EU de sidste par år skærpet lovkravene på cyberområdet, der sigter mod at skabe et sikkert digitalt EU og styrke europæiske virksomheders modstandsdygtighed.
“Det kan være ret ødelæggende for små og mellemstore virksomheder at blive udsat for cyberangreb, og lovgivningen fra EU er en god rettesnor ift. at få basale sikkerhedstiltag på plads”, lyder det fra Jeppe Pilgaard Bjerre, der er specialist hos FORCE Technology.
Alligevel mangler mange SMV’er fortsat ressourcer og ekspertise til at håndtere cybertrusler, især i lyset af de nye lovkrav fra EU. Alexandra Instituttet, Force Technology og Dansk Standard har derfor udarbejdet en guide, der skal bidrage til at klæde danske SMV’er på til at håndtere de lovkrav, der kommer fra EU i forhold til cyber- og informationssikkerhed.
En praktisk guide til SMV´erne
To nye EU-lovkrav vil især påvirke mange danske virksomheder fremover. Det drejer sig om NIS2-direktivet, som kræver, at virksomheder i kritiske sektorer og deres leverandører forbedrer deres cybersikkerhed. Derudover kommer Cyber Resilience Act, som stiller krav til cybersikkerheden i digitale produkter, både hardware og software.
“Mange SMV’er ved godt, at der kommer lovgivning, som skal få dem til at forbedre cybersikker-heden. Der går dog også mange rygter om, hvad det indebærer. Tanken med guiden er at give et samlet overblik over de forskellige love, så virksomhederne ved, hvor de skal sætte ind og give nogle bud på, hvordan man kan komme i gang med arbejdet på en fornuftig måde”, siger Michael Bladt Stausholm, der er Principal Security Architect ved Alexandra Instituttet.
Håbet med den nye guide er at kunne give de danske SMV´er:
- Overblik over lovkravene og deres relevans.
- Værktøjer til at komme i gang med arbejdet og inspiration til at udvikle en cybersikkerheds-strategi.
- Praktiske eksempler gennem tre fiktive virksomheder, der viser, hvordan kravene kan håndteres.
Guiden er frit tilgængelig og kan også bruges af større virksomheder, der ønsker et hurtigt overblik over reglerne.
Foto: Alexandra Instituttet
Seneste aktuelt
19. marts 2025
Lån en robot og oplev fordelene ved automatisering
11. marts 2025