To GTS-institutter er med i det nye projekt ’SafeSBU’, som skal resultere i en guideline, der understøtter hurtig og sikker implementering af Power-to-X i havne. Den nye guideline skal blandt andet sikre ensartede retningslinjer, identificere træningsbehov og skabe en øget sikkerhed.
Havnene kan blive knudepunkter for den opblomstrende Power-to-X-industri. Dels vil der være opbevaring på havnene af nye brændstoffer i form af brint, ammoniak og/eller metanol, dels vil der være udskibning af brændstofferne, og dels skal skibene også selv tankes (bunkring) og anvende brændstofferne ombord.
Projektet Safe Storage, Bunkring and Usage of Green Fuel (SafeSBU) skal munde ud i en guideline på området, som skal understøtte hurtig og sikker implementering af Power-to-X (PtX) i havnene. DBI er projektleder for projektet, der afvikles i samarbejde med FORCE Technology og med DFDS, Rønne Havn, Aalborg Universitet og den rådgivende ingeniørvirksomhed Complete Solutions som partnere.
Forskellige regler på området
Den nye guideline skal forholde sig til tre områder – opbevaring på havnearealet, bunkring og anvendelse af brændstofferne ombord på skibene, mens de stadig er i eller tæt på havn. Ifølge Jesper Sjørvad, der er ekspert hos DBI, kan der opstå uafklarede spørgsmål, da det er et relativt nyt område for havnene. Det bliver mere kompliceret, når det drejer sig om snitfladen mellem land og vand.
“Tag fx bunkringsproceduren, som er forskellig rundt om i verden. Nogle steder er det en havnearbejder, som varetager opgaven fra land. Andre steder er det skibets maskinmester, som gør det. De to arbejder ikke nødvendigvis under samme regler, samme uddannelse eller samme perception til sikkerhed”, siger Jesper Sjørvad.
Scenariebaseret guideline skal skabe sikkerhed
Projektet vil derfor se på, hvor der er sammenfald mellem de to regelsæt – og hvor der er huller. Og for at favne begge dele vil guidelinen i vid udstrækning blive scenariebaseret og anvise ’best practice’, fx for bunkring.
Det leder også naturligt til den anden del af SafeSBU, nemlig at identificere, hvilke træningsbehov der vil være for forskellige faggrupper på havnene og skibene.
“Mandskabet ombord er uddannet i håndtere situationer som brand med udgangspunkt i marinefuel. Men hvad nu, hvis det er en metanolbrand, som man ikke kan se, eller lækage af ammoniak?” spørger Jesper Sjørvad og understreger, at de nye skibe med ammoniak som brændstof bliver designet og bygget med høj sikkerhed for øje.
“Men det er – på nuværende stadie – sikkerhed med en teknisk tilgang. Kan en ventil holde til den temperatur, og kan en pakning tåle det stof? På et tidspunkt står der mennesker midt i det hele og drejer på et håndtag og trykker på en knap – eller glemmer at gøre det – og så ændrer risikobilledet sig. Vi har oplevet det hele før, først i oliebranchen og siden i vindmøllebranchen”, siger Jesper Sjørvad.
Derfor skal den nye guideline forholde sig til den tekniske sikkerhed, men også sørger for at identificere træningsbehov og skabe en stærk sikkerhedskultur.
Foto: Rønne Havn A/S
Seneste aktuelt
11. december 2024