Stigende grundvand er en af Danmarks mest komplekse og oversete klimatrusler. For at styrke klimatilpasningen leder DHI nu et projekt, der skal give kommuner præcise værktøjer til at træffe både teknisk og økonomisk ansvarlige beslutninger på området.

Hele 450.000 bygninger er i risiko for oversvømmelse, og i takt med klimaforandringerne bliver problemet kun større. En ny lov om håndtering af terrænnært grundvand er dog netop trådt i kraft, og den gør det muligt for spildevandsselskaber at investere milliarder i fælles løsninger i de kommende årtier for at afhjælpe udfordringerne og gøre Danmark mere klimaresilient.

Miljø- og Ligestillingsministeriet skønner, at lovgivningen vil bane vejen for investeringer på 60 mia. kr. hen over de næste 75 år. De investeringer vil blive finansieret via spildevandstakster, og den nye lovgivning gør dermed håndtering af højtstående (terrænnært) grundvand til en central del af Danmarks fremtidige klimatilpasningsstrategi.

Men hvordan sikrer man et retvisende data- og vidensgrundlag for beslutninger om, hvor og hvordan det giver bedst mening at investere? Og hvordan håndterer man en udfordring, der både krydser faggrænser og kommunegrænser – og som spiller tæt sammen med både kloakker og overfladevand? Det er netop det spørgsmål, som projektet SAMVAND – Bedre forståelse og håndtering af samspil mellem højt grundvand, overfladevand og kloakker forsøger at besvare. Projektet ledes af DHI, og får støtte fra Miljøministeriets udviklings- og demonstrationsprogram MUDP.

Samarbejde om brugbare værktøjer

SAMVAND ledes af DHI, og projektets samarbejdspartnere tæller blandt andre DTU Sustain, Aabenraa Kommune og Arwos Spildevand. Fællesnævneren er et ønske om at gøre det muligt at planlægge og investere mere præcist i klimatilpasning i forhold til terrænnært grundvand.

“Udfordringerne med terrænnært grundvand i byområder er ikke nye. I årtier har vi oplevet dets påvirkning, fra indsivning i kloaksystemer til lokaliserede oversvømmelser. Alligevel har det ofte stået i skyggen af de mere synlige og presserende problemer med regnvandshåndtering i forbindelse med skybrud. I takt med, at vores byer udvikler sig, og klimabelastningen intensiveres, er det presserende, at kommuner og forsyningsselskaber tager det terrænnære grundvand med som en central komponent i deres vandområdeplaner. Og det kræver, at de har værktøjerne til det,” forklarer Luis Campos, ekspert i urban hydraulik hos DHI og teknisk leder på projektet.

I projektet sætter DHI deres nuværende modelleringsværktøjer i spil, i håbet om at kunne forudsige og simulere effekten af konkrete klimatilpasningstiltag.

“Vi udvikler en bedre integration af vores eksisterende modelleringsværktøjer, der viser dynamikker mellem overfladevand, grundvand og kloakker som en helhed. Det gør det muligt at simulere, hvor vandet faktisk vil bevæge sig hen og påvirke byens infrastruktur, og hvordan forskellige tiltag vil påvirke både risiko og omkostninger – før man sætter gravemaskinerne i gang,” fortæller Luis Campos.

Fra forskning til beslutningsgrundlag

Der findes i dag ingen kommercielle værktøjer, som kan analysere og visualisere de komplekse interaktioner mellem de tre vandsystemer. Det betyder, at kommuner og forsyninger ofte må træffe beslutninger uden tilstrækkelig viden om konsekvenserne, for eksempel i forbindelse med vandområdeplanlægning, kloakrenovering eller etablering af klimatilpasningsløsninger.

SAMVAND-projektet er her et konkret eksempel på, hvordan GTS-institutter kan bygge bro mellem forskning og praksis. Projektet tager udgangspunkt i kommunernes behov, men trækker samtidig på den nyeste hydrologiske og hydrauliske viden og avancerede datamodeller.

Modelleringsværktøjer bliver udviklet og testet i udvalgte byområder, hvor effekterne af klimatilpasningstiltag kan måles både teknisk og samfundsøkonomisk. De første resultater forventes i 2026, og løsningerne skal efterfølgende gøres tilgængelige for kommuner over hele landet.

For offentlige beslutningstagere er der dermed meget at hente i de mere holistiske projekter som SAMVAND. Som Luis Campos Roman udtrykker det:

“Jo bedre vi forstår dynamikken mellem overfladevand, grundvand og kloakker i byen, desto bedre beslutninger kan vi træffe – både teknisk, økonomisk og politisk.”

Foto: Unsplash