Det danske virksomhedsnetværk, BigScience.dk, er netop blevet udnævnt til ”bronzeklynge” af EU. BigScience.dk er et netværk med 350 medlemmer, der arbejder med at hjælpe danske virksomheder til kontrakter på de store forskningsfaciliteter som fx ESS, the European Spallation Source i Sverige.

European Cluster Excellence Initiative er etableret af EU Kommissionen og består af tre certificeringsniveauer: guld, sølv og bronze. Med de forskellige niveauer er det muligt for danske klyngeorganisationer at sammenligne sig med klyngeorganisationer i resten af Europa.

”Det er en stor anerkendelse af BigScience.dks arbejde med at servicere sine 354 danske medlemsvirksomheder” siger centerleder Nikolaj Zangenberg. ”BigScience er et marked i vækst, og danske virksomheder skal løbe stærkt for at følge med”.

Netværk baner vejen for danske kontrakter

BigScience.dk er et netværk med 350 medlemmer, der arbejder med at hjælpe danske virksomheder til kontrakter på de store forskningsfaciliteter. BigScience,dk’s strategi, services og funktionsmåde er blevet gennemgået med tættekam af ESCA – the European Sekretariat for Cluster Analysis og benchmarket mod andre industriklynger.

Klyngerne bliver vurderet ud fra deres struktur, governance, strategi, services og aktiviteter samt resultater og anerkendelse. De certificerede klynger har gennemgået en detaljeret analyse, hvor de benchmarkes mod andre klynger og modtager anbefalinger til hvordan de kan forbedre sig.

Fine karakterer for bl.a. virksomhedseffekt

BigScience.dk har fået fine karakterer for sin effekt på business, sin struktur, projektarbejde og internationale udsyn, og der er også anbefalinger til fremtidige udviklingsmuligheder.
ESCA anbefaler fx BigScience.dk, at invitere flere virksomheder med ind i netværket, og også gerne forskningsinstitutioner. Der må også gerne være endnu tættere kontakt til medlemmerne og genereres flere netværksmuligheder.

I forvejen har BigScience.dk et bredt netværk af danske medlemsvirksomheder indenfor elektronik, rådgivning, mekanik, konstruktion, vacuum, svejsning, IT mm.

BigScience.dk er finansieret af Uddannelses og Forskningsstyrelsen.

Hvad er Big Science?

Big Science er store internationale forskningsfaciliteter samfinaniseret og drevet af nationale regeringer i fællesskab. ESS (Sverige), CERN (Schweitz), EMBL (Tyskland), ESA (Holland), ESO (Chile), ESRF, ITER, ILL (Frankrig) og European XFEL (Tyskland) er blandt de mest kendte BigScience-faciliteter på markedet.

Faciliteterne er så store og specialiserede, at intet land kan finansiere og drive en selv. Her udføres avanceret forskning af hold eller grupper af forskere og teknikere fra forskellige lande.

Faciliteterne har konstant behov for bl.a. avancerede tekniske produkter, sofistikerede materialer og vedligeholdelsestjenester på mange områder. En række leverandører, entreprenører, konsulenter og andre interessenter arbejder på dette voksende Big Science-marked, som Bigscience.dk er med til at understøtte i Danmark.

Kontaktinformation

For yderligere information kontakt Esther Davidsen, BigScience.dk, eda@teknologisk.dk, +4572201868 eller Nikolaj Zangenberg +4572202494, nzg@teknologisk.dk

Foto: CERN

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.