Dansk Standard og Teknologisk Institut har stået i spidsen for en ny europæisk standard, der kan reducere virksomheders metalforbrug markant. Standarden gør det muligt at måle restspændinger i metal, hvilket kan give både økonomiske og miljømæssige fordele.
Stål er et af de mest brugte materialer i sektorer som energi, byggeri og transport, fordi det både er stærkt og fleksibelt. Samtidig er produktionen af stål dog en stor klimasynder og står for hele 7 pct. af verdens samlede CO2-udledning. Derfor er det vigtigt at bruge stål så effektivt som muligt.
Den nye standard, som hedder DS/CEN/TS 18094, er udviklet af Dansk Standard og Teknologisk Institut. Den gør det lettere for industrien at undgå at kassere stålkomponenter, som stadig kan bruges. Standarden beskriver en metode til at måle restspændinger i metaller ved hjælp af avancerede røntgenteknikker.
Hvad er en standard?
En standard er et fælles sæt regler og krav, som virksomheder kan bruge til at sikre kvalitet og effektivitet i deres produkter og processer. Uden en standard for at måle restspændinger, har industrien ofte været nødt til at overdimensionere konstruktioner eller skrotte komponenter, der ellers kunne holde i mange år endnu. Dette gælder især i brancher som luftfart, vindindustri samt olie og gas, hvor sikkerhed og holdbarhed er afgørende.
“Standarder er en slags sprogkode, som sikrer at alle er enige om kravene, en struktur skal leve op til. Uden en standard for at måle restspændinger, har man været tvunget til at overdimensionere metalstrukturer eller skrotte brugte komponenter, som egentlig godt kunne fungere mange år endnu. Det gælder især inden for industrier som luftfart, vindmøller samt olie og gas, hvor levetid, driftssikkerhed og produktsikkerhed er i højsædet”, siger Nikolaj Zangenberg, centerchef på Teknologisk Institut og projektleder på det Europæiske EASI-STRESS projekt.
Hvorfor måle restspændinger?
Når stål fremstilles og bruges, opstår der restspændinger i materialet. Disse spændinger kan påvirke stålets holdbarhed og gøre det mere sårbart over for brud eller korrosion. I værste fald kan det føre til, at komponenter knækker, eller at konstruktioner får kortere levetid. Ved at måle og forstå restspændingerne kan virksomheder designe produkter bedre og sikre, at de holder længere.
Central dansk rolle
Metoden bag standarden bruger højenergi-røntgenstråler til at se ind i metallet og finde skjulte spændinger. Teknikken er ikke-destruktiv, hvilket betyder, at man kan undersøge komponenterne uden at ødelægge dem. Forskere har brugt lignende teknikker i årevis, men de har ikke tidligere været tilpasset til industrien.
Selvom Teknologisk Institut fandt metoden nyttig, var industrien mere skeptisk og ønskede mere dokumentation for at være sikre på, at metoden rent faktisk virkede. Derfor fremlagde Teknologisk Institut og Dansk Standard et forslag om at udvikle en europæisk standard baseret på metoden. Forslaget blev godkendt på europæisk niveau, og en flerårig udvikling af en ny standard har nu ført til et færdigt resultat.
“Formålet med dette projekt har været at skabe fælles retningslinjer på tværs af Europa, som industrien har tillid til, når de måler restspændinger. Det er nemlig helt afgørende, at virksomheder kan reducere deres ressourceforbrug uden at gå på kompromis med materialernes holdbarhed”, siger Maria Skou, direktør for international politik i Dansk Standard, og fortsætter:
“Og det er det, standarder kan – de validerer og bringer nye metoder og forskning på markedet, hvilket gør det lettere for virksomheder at udvikle, producere og sælge deres produkter. Med denne standard for restspændinger kan industrien både spare tid og materialer, samtidig med at de styrker bæredygtigheden”.
Foto: Teknologisk Institut
Seneste aktuelt
13. maj 2025