Kom med, når MADE og Teknologisk Institut den 3. september 2025 inviterer til Open Lab. Her har du muligheden for at blive klogere på, hvordan automatisering og robotter kan hjælpe din virksomhed med at optimere processer, reducere omkostninger og øge produktiviteten.

Verden forandrer sig hurtigt, og kravet til fleksibilitet og effektivitet i produktionen stiger. Når MADE Open Lab afholdes på Teknologisk Institut får du indblik i, hvordan automatisering og robotter kan hjælpe din virksomhed med at optimere processer, reducere omkostninger og øge produktiviteten.

De nyeste teknologier og viden fra eksperterne

Dagen byder på oplæg fra blandt andre Syddansk Universitet, der viser, hvordan robotløsninger kan skabe både fleksibilitet, skalerbarhed og øget produktivitet. Mød virksomheder som Mila Nordic, der deler erfaringer med automatisering af batteriproduktion, og hør VikingGenetics præsentere deres arbejde med kollaborative robotter for at opnå en mere bæredygtig og smidig produktion. Derudover fortæller Danfoss Power Solutions om, hvordan innovativ automation har transformeret deres produktion i Nyborg.

Teknologisk Institut slår samtidig dørene op til deres robotcenter, hvor du kan opleve førende teknologileverandører demonstrere de nyeste robotteknologier og -løsninger. Du får også rig mulighed for at sparre med eksperter, netværke med andre virksomheder og hente inspiration til din egen produktion.

MADE Open Lab er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Praktisk information

Tid: 3. september 2025, kl. 10:00 – 15:00

Sted: Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi – Forskerparken 10F, 5230 Odense

Pris: Gratis deltagelse for MADE-medlemmer. Pris for ikke medlemmer er 500 kr.

Læs mere og tilmeld dig her

Foto: Teknologisk Institut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.