Lettere at måle udledning af lattergasser og ammoniak fra marker

Teknologisk Institut arbejder med at udvikle nye metoder til at måle miljøteknologiers klima- og miljøeffekt i planteproduktionen.

I fremtiden skal det blive lettere og hurtigere at måle effekten af nye miljøteknologiers effekt på udledning af klimagasser som lattergas og fordampningen af ammoniak fra mark. I et nyt projekt – REM – Reduktion af Emissioner fra Mark – undersøger Teknologisk Institut, hvordan nye målemetoder skal gøre det nemmere og hurtigere at måle miljøteknologiers klima- og miljøeffekt i planteproduktionen.

”I dag er det dyrt, omstændeligt og tidskrævende at måle udledningen af den stærkt klimaskadelige lattergas og ammoniak fra landbrugsjorden. Dette skyldes både manuelle målemetoder og behov for måling over lange perioder for at opnå tilstrækkeligt data med nuværende metoder,” siger seniorspecialist Mathias Andersen, Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut skal igennem projektet udvikle et nyt målekoncept, hvor det forventes, at måleperioden kan reduceres fra et år til få måneder. Det er målet på sigt, at målekonceptet bliver anerkendt og kan udgøre en standard for, hvordan klimagasser og ammoniak måles fra planteproduktionen.

”En ny kombination af målemetoder, som udvikles i projektet, skal gøre det muligt at måle udledningen af både lattergas og ammoniak samtidig med udbytteforsøg. Derved kan teknologiproducenterne spare både tid og ressourcer på test og verificering af teknologiens effekt på både klima og miljø samt økonomisk via udbytte og kvalitetsmålinger af afgrøden,” siger Mathias Andersen.

Udledning af lattergas fra planteproduktion

Omkring halvdelen af landbrugets udledning af drivhusgasser stammer fra planteproduktion, og her udgør lattergas en stor andel af udledningen. Lattergas dannes ved mikrobielle processer som nitrifikation og denitrifikation der hovedsageligt frigives i forbindelse med gødskning og dyrkning af jorden, hvor der tilføres kvælstof til jorden. Lattergas påvirker klimaet godt 300 gange så meget som CO2. Ammoniak er ikke en klimagas, men fordampning af ammoniak fra markerne belaster det omkringliggende miljø med kvælstof, hvor en del også omdannes til lattergas.

”Der er på nuværende tidspunkt et stort behov for at identificere og afdække teknologier, som kan være med til at reducere udledning af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget, idet der i dag kun er ringe kendskab til teknologiernes effekt på klimaet og ammoniakfordampning. For at nå dertil arbejdes med udvikling af nye og optimerede målemetoder, som skal gøre det hurtigere at undersøge teknologiernes potentiale sammenlignet med almindelig praksis,” siger Mathias Andersen.

Automatisk dataopsamling i markforsøg

I dag er det standard at udtage manuelle prøver og analysere dem for lattergas og ammoniak via forskellige målemetoder, men med den nye metode forventer Teknologisk Institut, at det bliver muligt at måle både lattergas og ammoniak samtidig via online måleudstyr, som kan måle meget præcist i høj tidslig opløsning.

Ligeledes kan der opsamles data fra flere forskellige behandlinger i samme forsøg kontinuerligt. Dermed vil man kunne vurdere både udbytte og kvalitet af afgrøden behandlet med en given miljøteknologi og samtidig bestemme klima- og miljøeffekt af teknologien i marken gennem en og samme afprøvning.

Projektet Reduktion af Emissioner Mark, REM er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklingsprogram GUDP med godt fire millioner kr. i støtte og løber frem til 2023.

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut