Med dagens aftale om forskningsreserven for 2026 er der skabt ro om de langsigtede rammer for dansk forskning. Det glæder GTS-foreningen, der længe har peget på vigtigheden af langsigtede og flerårige strategiske bevillinger.

Pressemeddelelse fra GTS-foreningen

”Det er positivt, at det nu er lykkedes at samle bred politisk opbakning til en langsigtet aftale med flerårige bevillinger, hvor kritiske teknologier har fået en stor plads,” siger Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen. ”Det er ansvarsfuldt, at partierne har fokus på at prioritere midler til forskning og innovation til forsvaret med dual-use perspektiver. Det er dog afgørende, at man har for øje, at der er brug for konkrete løsninger nu og her via teknologiløft og innovation.”.

Behov for større fokus på innovation

Selvom aftalen indeholder flere positive tiltag, peger GTS-foreningens direktør på, at der fortsat er behov for at styrke innovationsdelen.

“Jeg er bekymret for, om innovation ender med at blive en bisætning eller som et tillæg til forskningen på trods af, at alt peger på, at innovation og udvikling bør prioriteres.  Jeg havde gerne set et endnu større fokus på innovation og den centrale rolle, som GTS-institutterne spiller i at få løftet virksomhedernes udvikling og konkurrenceevne”, udtaler Mette Fjord Sørensen.

Tydeligt grønt fokus og vigtige investeringer i testfaciliteter

”Det er rettidig omhu, at man i aftalen sætter 80.8 mio. kr. af til grønne test- og demonstrationsfaciliteter. Virksomhederne har ikke selv adgang til avancerede testmuligheder, og derfor er investeringer i faciliteter og specialistviden hos GTS-institutterne afgørende for, at nye løsninger kan udvikles og testes hurtigt til gavn for klimaet og dansk konkurrenceevne,” siger Mette Fjord Sørensen.

For yderligere kommentarer og citater kontakt Mette Fjord Sørensen på telefon 24832172.

Foto: DFM

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.