Fem GTS-institutter står bag konference, der giver et aktuelt billede af den nyeste viden og teknologiske fremskridt inden for Power-to-X.
Der foregår en markant skalering af Power-to-X (PtX) i Danmark. Hvor vi de seneste år har set udvikling af lokale demonstrationsanlæg, vil vi fremover i højere grad blive en del af den europæiske brintinfrastruktur. Her er Danmark ikke blot en energiø, men en aktør der aktivt skal forholde sig til de nye udfordringer ift. sammenhæng, skala, synergi, sårbarhed og sikkerhed.
På GTS-konferencen d. 29. januar 2025 er der tre spor, som sætter fokus på nogle af de barrierer, der opstår ved implementering og skalering af PtX.
Der vil være en diskussion og drøftelse af de dilemmaer, der følger med sektorkobling og infrastrukturudvikling på både nationalt og internationalt plan. På den baggrund giver GTS-institutterne en vurdering af nye innovative løsninger, muligheder og potentialer.
Praktisk information
Onsdag den 29. januar 2025 kl. 09.30 – 16.30.
AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle
Værter: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DHI Danmark, Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut og FORCE Technology.
Læs mere om programmet og tilmeld dig her
Seneste aktuelt
15. april 2025