Kan stikprøver stå distancen, når det gælder altankontrol?

Teknologisk Institut har netop igangsat et nyt projekt støttet af Grundejernes Investeringsfond. Projektets resultater skal være med til at vise vejen for fremtidens krav om tilsyn af altaner. Valget står mellem totalkontrol og stikprøver – og udfordringerne er både økonomi, manglende kompetencer og en risiko for at gøre skade på sunde altaner.

Af Christine Vodsgaard Larsen

I dag er der intet krav om tilsyn af altaner. En række katastrofale altankollaps har dog fået flere eksperter til at kræve, at der bliver indført en obligatorisk tilsynsordning af altaner udført med udliggerjern. Det er en både dyr og omfattende opgave, som i praksis vil være svær at gennemføre, ikke mindst fordi antallet af fagligt kvalificerede personer, der kan udføre tilsynet i Danmark, er begrænset.

På Teknologisk Institut har specialisterne inden for området stor erfaring med altaner med udliggerjern og de har et bud på en anden løsning end totalkontrol. Løsningen er en såkaldt ”kaskademodel”, der tager udgangspunkt i stikprøvekontrol. Ifølge Teknologisk Instituts specialister, er forventningen, at kaskademodellen vil være tilstrækkeligt – og en langt bedre løsning end i dag, hvor der ingen kontrol er.

”I praksis vil valget ofte stå mellem en stikprøvekontrol eller ingen kontrol, og så giver det sig selv, at stikprøven vil være at foretrække. En af udfordringerne ved implementering af totalkontrolmodellen er, at der i praksis kan være en større risiko for, at der kan nå at ske flere hændelser med kollaps, inden totalkontrollen af alle altaner er gennemført. Samtidig er totalkontrol både omfattende og dyrt og giver en risiko for, at man ”åbner” sunde altaner op, fordi undersøgelsen kræver destruktive ophugninger til alle udliggerjern. På den måde risikerer man faktisk at svække en ellers sund og sikker altan,” forklarer Christian Bøgh Jøns Nielsen, fra Teknologisk Institut, som til daglig blandt andet arbejder med altanundersøgelser.

Behov for dokumentationsgrundlag

Formålet med det nye projekt er at skabe et dokumentationsgrundlag, der kan belyse, hvorvidt det er muligt at opnå en række fordele ved at implementere en eftersynsordning baseret på en kaskademodel frem for en totalkontrolmodel.

”I projektet arbejder vi med at dokumentere de tidligere nævnte fordele ved kaskademodellen, da dokumentationen naturligvis skal være på plads for at træffe et kvalificeret valg. Aktiviteterne i projektet omfatter bl.a. udførelse af konkrete feltundersøgelser af altaner, samt granskning af vores mange tidligere gennemførte opgaver med inspektion af altaner. Formålet med at inddrage de mange data vi har er at skabe et datagrundlag, der kan bruges til at afklare, om ovennævnte fordele kan opnås med en kaskademodel,” forklarer Christian Bøgh Jøns Nielsen.

Mange ulemper og mange penge

Netop Teknologisk Instituts mange års praktiske erfaring med undersøgelse og vurdering af altaners tilstand og/eller sikkerhed er værdifuld viden i projektet.

”Vi undersøger årligt ca. 100-200 altaner og har derfor efterhånden et omfangsrigt arkiv af tilstandsrapporter som vedrører altaner og en unik samling af baggrundsviden på området. Det er også på den baggrund, at vi kan sige, det er vores erfaring, at en totalkontrol af altaner med udliggerjern, på ejendomme med mange altaner, sjældent er relevant i praksis. Det skyldes både de omfattende udgifter, der er forbundet med en sådan undersøgelse, men i høj grad også de praktiske forhold, som bl.a. involverer advisering af beboere og adgang til samtlige altaner på undersøgelsestidspunktet. For at kunne træffe en fornuftig beslutning om, hvilken model, der er mest hensigtsmæssig at indføre er der behov for at få undersøgt, hvor sikker en kaskademodel vil være, i forhold til at identificere altaner med risiko for uvarslet kollaps, sammenlignet med en model for eftersyn baseret på totalkontrol,” forklarer Christian Bøgh Jøns Nielsen.

At der er mange penge i spil, vidner et svar, som Boligministeren har fået udarbejdet som svar på et spørgsmål fra Folketingets Boligudvalg omkring prisen for at få gennemført tilsyn med de aktuelle altaners sikkerhedsmæssige forhold. I ministerens svar fremgår det blandt andet, at der i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er registreret 66.270 enheder med altan eller tagterrasse, og at i alt 28.549 af disse enheder er mere end 50 år gamle. Hvis der tages udgangspunkt i dette antal og anvendes et prisspænd på 5.000 – 20.000 kr. pr. altanundersøgelse, vil den samlede pris for tilstandsvurderingen af disse altaner være i størrelsesordenen 143-571 mio. kr.

Omkostningsestimatet inkluderer ikke eventuelt opfølgende undersøgelser af de omfattede altaner eller undersøgelser af altaner, der i fremtiden når en alder på mere end 50 år. Dertil kommer, at det reelle antal af altaner konstrueret med udliggerjern er ukendt – dette søges afklaret som en del af projektets aktiviteter.

Unik mulighed for praksisnær viden

I det netop opstartede projekt er der lagt op til at gennemføre et undersøgelsesprogram på et udvalg af relevante altaner, hvor både kaskademodellen samt totalkontrolmodellen efterprøves i praksis.

”Med anvendelse af totalkontrolmetoden vil der blive undersøgt et vist antal af altaner, som ikke umiddelbart viser tegn på have problemer med sikkerheden – det vil sige en tilgang til sikkerhedsundersøgelser, som under normale omstændigheder ikke vil være hverken praktisk eller økonomisk mulig at gennemføre. På den måde vil projektet indebære en unik mulighed for opbygning af praksisnær viden, som ikke tidligere har været tilgængelig, men som er nødvendig for at kunne vurdere det hensigtsmæssige i at anvende en kaskademodel frem for en totalkontrolmodel,” slutter Christian Bøgh Jøns Nielsen, som ser frem til at dykke ned i de mange data og til at teste teorierne i praksis.

Vil du vide mere? Kontakt:
Christian Bøgh Jøns Nielsen, cbjn@teknologisk.dk, 7220 1447

Foto: Teknologisk Institut