I fremtiden kan nye robotteknologier blive et centralt led i at aflaste presset på den danske sundhedssektor. I samspillet mellem mennesker og robotter er tillid dog en afgørende faktor. Nu skal et nyt projekt skabe netop denne tillid gennem brugen af biometriske data.

En robotarm er i færd med at aflaste sundhedspersonalet med det tunge genoptræningsarbejde af en patient. Patienten bliver pludselig utilpas, og robotten stopper helt automatisk og tilkalder personale. Sådan kunne et fremtidigt scenarie meget vel udspille sig på landets hospitaler og sundhedsklinikker.

For et nyt projekt, som er støttet af Danish Life Science Cluster, vil nemlig undersøge, hvordan mennesker og robotter interagerer i sundhedssektoren ved at inddrage biometriske data. Det kan være data som EEG (elektroencefalografi), puls, svedproduktion og åndedrætsfrekvens fra personen, der er i kontakt med robotten.

“En vellykket interaktion og gensidig forståelse mellem menneske og robot er essentiel for at skabe den tillid, der er nødvendig for, at en robot kan udføre opgaver i sundhedssektoren. Vi vil i det her projekt undersøge mulighederne for at inddrage biometriske målinger for at opnå en mere præcis og individuelt tilpasset interaktion, hvor det bliver muligt at give robotterne langt større viden om brugernes behov, helt uden instruktioner”, siger Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder hos Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut leder projektet, som også involverer de tre virksomheder Yuman, Life Science Robotics og Self Wellness.

Målinger former robottens bevægelser

Human Robot Interaction (HRI) er et bredt forskningsfelt, der blandt andet involverer brugen af signaler fra sensorer og kameraer, som fortolkes af kunstig intelligens, for at træne robotten til at forstå sine omgivelser og de brugere, den interagerer med.

De tre virksomheder, som indgår i projektet, ser store potentialer i at udforske mulighederne i anvendelse af biometriske data yderligere og ikke mindst integrere projektets resultater i deres løsninger.

“Ved at analysere og tolke sensordata og målinger kan vi forme robottens bevægelser og reaktioner mere præcist i forskellige situationer. For eksempel kan en pludselig ændring i puls og hjerterytme indikere stress hos brugeren, hvorefter robotten modtager signaler om at justere sin adfærd”, siger Rune Kristensen, som er CTO hos Life Science Robotics.

Projektet er medfinansieret af Danish Life Science Cluster og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Du kan læse mere om projektet her.

Foto: Teknologisk Institut