I et nyt høringssvar bidrager GTS-foreningen med kommentarer til ændringen af bekendtgørelsen om Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Høringssvaret skal sikre de rette rammer for GTS-deltagelse i fremtiden.

Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om Fonden for Plantebaserede Fødevarer

Hermed fremsendes GTS-foreningens kommentarer til udkast til ændring af bekendtgørelse om Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Vi takker for muligheden for at indgive høringssvar.

Vi noterer os med glæde at ”private forsknings- og videnformidlingsinstitutioner”, som GTS hører under, og lignende kan opnå en højere overhead procentsats end tidligere.

Desværre må vi også konstatere, at fonden kun har implementeret ganske få af vores øvrige kommentarer til høringen fra 7. februar 2023.

1. § 39 om beregning af overhead /Behov for bred accept af den omkostningsneutrale GTS-sats på tværs af programmer

Vi noterer os med glæde, at ”private forsknings- og videnformidlingsinstitutioner” nu kan opnå op til 44 pct. i tilskud til overhead. Vi kvitterer for dette, som et skridt på vejen til bedre økonomiske vilkår for GTS-institutterne.

Vi anbefaler dog stadig, at den omkostningsneutrale GTS-sats anvendes på tværs af offentlige programmer, og fastholder derfor også denne anbefaling ift. Plantefonden, jf. også det tidligere høringssvar fra 7. februar 2023.

En korrekt kategorisering og anerkendelse af de reelle omkostninger er afgørende for at sikre, at alle relevante aktører kan deltage i regi af Plantefonden på et forsvarligt økonomisk grundlag i forhold de vilkår, de er underlagt.

Den omkostningsneutrale GTS-sats, der er beregnet og godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet benyttes i dag bredt for GTS-institutter, både i regi af bevillinger fra Innovationsfonden, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Struktur- og Regionalfonden m.v. jf. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ”Vejledning for Godkendt Teknologisk Service”, samt ”VEJLEDNING OM STØTTEBERETTIGELSE – Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling 2021-2027”.

2. Timesatserne § 37 og § 39

Det anføres i bekendtgørelsen, hvordan tidsregistrering og timelønsberegning skal håndteres enten ved anvendelse af skema, der ligger på fondens hjemmeside eller et lignende skema, som fondens sekretariatet kan godkende. I udkast til bekendtgørelse anføres det, at der ved opgørelse af tidsforbrug skal anvendes en beregningsteknisk årsnorm på 1.642 timer for den beregnede timesats.

Denne timesats i kombination med et max overhead på 44 pct. er langt fra de reelle omkostninger (GTS-institutternes omkostningsneutrale sats jf. forrige punkt ovenfor).

Der henstilles til at Økonomistyrelsens kommende ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning” inddrages, således at vejledningens pkt. 4.2.1 ”fastsættelse af lønniveau” implementeres fuldt ud, dvs.:

”Efter konkret vurdering kan tilskudsmyndigheden beslutte, at

a) offentlige vidensinstitutioner og almennyttige private organisationer, fx GTS-institutter, der udfører uafhængig forsknings- og udviklingsvirksomhed til gavn for offentligheden, og som kan sidestilles med universiteter mv., og

b) private organisationer mv., der fremmer samfundsmæssige målsætninger gennem aktiviteter til gavn for en bred kreds, og som ikke selv er den umiddelbart begunstigede for tilskuddet, kan anvende en timesats, der er op til 20 pct. højere end den timesats, der opgøres ved anvendelse af den beregningstekniske årsnorm”.

3. § 2, § 39 og bilag 2: Behov for tydelig indplacering af GTS-institutterne som ”Forsknings- og videnformidlingsorganisation” og ”private forsknings- og videnformidlingsinstitutioner”

For GTS-institutterne består der stadig en usikkerhed i, at bekendtgørelsen ikke eksplicit benævner GTS-institutterne under kategorien ”Forsknings- og videnformidlingsorganisation” jf. §2, 1), eller i kategorien ”private forsknings- og videnformidlingsinstitutioner”, som anvendes i §39 og i bilag 2, søjle 2.

Vi anbefaler derfor, at dette ekspliciteres, så der ikke kan opstå misforståelser.

4. § 20, stk. 2 vedr. ændring om tilsagn

Det fremgår, at ændringer i projektaktiviteter skal afvente bestyrelsens skriftlige tilladelse førend de kan påbegyndes.

GTS opfordrer til, at denne regel genovervejes, dels i lyset af at bestyrelsens beslutninger kan tage tid, i visse tilfælde nogle måneder, og dels at det ikke er foreneligt med hensyn til opfyldelse af § 40 stk. 2 (juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, herunder opfyldelse af princippet om sparsommelighed). Reglen om sparsommelighed og effektivitet kræver i visse tilfælde omgående handling. En mere fleksibel regel bør tilrettelægges, således at ændringer ikke skal afvente bestyrelsens beslutninger.

5. Præcisering af de steder, hvor bekendtgørelsen skriver ”sekretariat”

I udkastet bruges der flere forskellige benævnelser for ”sekretariat”, og det er derfor uklart, om der er tale om et enkelt sekretariat eller flere fx:
§27, stk. 3 nævner GUDP-sekretariatet
§30, stk. 3 nævner Plantefondens sekretariat
§32, stk. 4 nævner blot fondens sekretariat

Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen
Ragnar Heldt Nielsen Direktør, GTS-foreningen