GTS fremlægger høringssvar til ændringen af bekendtgørelsen om et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. I høringssvaret fremgår blandt andet en anmodning om præcisering af betegnelsen “Forsknings- og videnformidlingsorganisationer”.

Høringssvar

Hermed fremsendes GTS-foreningens kommentarer til ændring af bekendtgørelse om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. GTS takker for muligheden for at indgive høringssvar.
GTS afgiver nedenstående kommentarer med forbehold for den ”Vejledning om Effektiv Tilskudsregulering”, som vi endnu ikke kender, men som der henvises til i høringsbrevet. Høringen om GUDP-bekendtgørelsen burde have afventet høringen om vejledningen. Skulle den afstedkomme ændrede forudsætninger, vil GTS fremsende nye kommentarer til GUDP-høringen.

1. Korrekt kategorisering af GTS-institutter, som ” forsknings- og videnformidlingsinstitution”

Vores centrale bemærkning er, at der fortsat er uklarhed om, hvornår en organisation falder ind under kategorien ”forsknings- og videnformidlingsorganisationer” eller ”private forskningsinstitutioner”.
Bekendtgørelsens definition af ”Forsknings- og videnformidlingsorganisation” i beskrivelsen i § 2 stk. 8 er således ikke tilstrækkelig præcis. Tilsvarende stipulerer note **** i bilag 1 alene, at ”Brancheorganisationer og lignende samt private forskningsinstitutioner og lignende betragtes som store virksomheder ved fastsættelse af maksimale tilskudssatser”, men undlader at præcisere, hvornår en organisation falder ind under ”Forsknings- og videnformidlingsorganisationer” eller ”private forskningsinstitutioner”.

En korrekt kategorisering er afgørende for at sikre, at alle relevante aktører kan deltage i regi af GUDP på et forsvarligt økonomisk grundlag i forhold de vilkår, de er underlagt.
Det har stor betydning at sikre, at alle led i de relevante videnkæder kan deltage i GUDP-ordningen. Fx er aktører som GTS-institutterne, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, SEGES Innovation m.fl. vigtige aktører, når der skal findes løsninger på de miljø-, klima og biodiversitetsudfordringer, som samfundet og fødevareklyngen står over for. Organisationerne besidder spidskompetencer og vigtig viden og data, der skal sættes i spil sammen med universiteter og andre aktører i fødevareværdikæden.

For GTS-institutterne gælder specifikt, at de både i EU, hos Innovationsfonden og i den nuværende ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” fra Landbrugsstyrelsen er anerkendt og kategoriseret som ”forsknings- og videnformidlingsinstitution”. Jf. Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, 2 oktober 2020 ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” s. 5, 6, 7, 9 og 10. Ligeledes gælder det for GTS-institutterne, at institutternes aktiviteter i regi af GUDP-projekter alle er ”ikke økonomiske aktiviteter”.
Den korrekte kategorisering af GTS-institutterne som ”Forsknings- og videnformidlingsorganisation” er afgørende for, at de danske GTS-institutter kan bidrage med deres ekspertise i regi af GUDP på et økonomisk forsvarligt grundlag.

Vi anbefaler derfor, at der i bekendtgørelsens definition af ”Forsknings- og videnformidlingsorganisation” i beskrivelsen i § 2 stk. 8 eksplicit tilføjes og præciseres, at aktører, der er anerkendt og kategoriseret som ”forsknings- og videnformidlingsinstitution” i ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” jf. Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, 2 oktober 2020, også regnes for en ”Forsknings- og videnformidlingsorganisation af GUDP.

2. Udnyt statsstøttereglerne fuldt

I GUDP-ordningen udnyttes statsstøttereglerne ikke fuldt ud. Dette skal der opfordres til, så konkurrencen nationalt og inden for EU sker på ens vilkår.

Vi anbefaler derfor at hæve den maksimale tilskudssats til såvel offentlige som private forsknings- og videnformidlingsorganisationer til 100 pct.

3. Beregning af Overhead

Af § 28 stk. 1-3 stipuleres opgørelsen af overhead for de deltagende tilsagnshavere. Af § 28 stk. 3 fremgår det, at ” For private organisationer, virksomheder mv., der fremmer samfundsmæssige målsætninger gennem aktiviteter til gavn for en bred kreds, og som ikke selv er den umiddelbart begunstigede for tilskuddet, kan GUDP-sekretariatet efter en konkret vurdering tillade en højere overhead end efter stk. 1, på baggrund af en dokumenteret overhead beregning. Overhead kan dog maksimalt udgøre 30 pct. af projektaktivitetens dokumenterede lønudgifter”

For de danske GTS-institutter gælder det, at en overhead på 30% langt fra dækker deres reelle omkostninger. Samtidig pålægges der en betydelig administrativ byrde ved at skulle dokumentere deltagende GTS-institutters overhead.

Af disse grunde anbefaler vi, at det tilføjes, at deltagende GTS-institutter ”kan benytte den af Uddannelses- og Forskningsministeriet seneste godkendte omkostningsneutrale GTS-sats.”
Den omkostningsneutrale GTS-sats, der er beregnet og godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet benyttes i dag bredt for GTS-institutter, både i regi af bevillinger fra Innovationsfonden, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Struktur- og Regionalfonden m.v. jf. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ”Vejledning for Godkendt Teknologisk Service”, samt ”VEJLEDNING OM STØTTEBERETTIGELSE – Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling 2021-2027”.

4. Beregning af timenormer

§ 36 præciserer rammerne for timeregistrering med henvisning til GUDP sekretariatets timeregistreringsskema eller GUDP årsnormen.
Ved ansøgningsrunden i februar 2023 var normen 1.642 timer. En årsnorm på 1.642 timer svarer ikke til den effektive timenorm for GTS-institutter, hvilket medfører en øget egenfinansiering.

Vi anbefaler, at der åbnes op for brug af en timenorm i henhold til GTS-institutternes almindelige regnskabspraksis også i situationer, hvor tilsagnshaver bruger eget timeregistreringssystem.

5. Uhensigtsmæssige administrative byrder

§38-41 indeholder væsentlige ændringer til revision, der efterlader os med en betydelig bekymring for den markante stigning i kontrol.

§ 38 stk. 2 indfører et krav om ”juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision”.

I § 41 tilføjes, at GUDP-sekretariatet vil tage minimum 10 pct. af de fremsendte rateudbetalingsanmodninger og slutudbetalinger til stikprøvekontrol.

I forhold til § 38 stk. 2, der indfører et krav om ”juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision”, fremgår det ikke tydeligt, hvad dette mere præcist har af konsekvenser i forhold til det eksisterende krav om forvaltningsrevision, eller for hvilke typer af organisationer, dette er gældende. Vi foreslår derfor, at det præciseres.

I forhold til § 41 står vi uforstående overfor denne betydelige stigning i stikprøvekontrol, i det GUDP-bevillingerne allerede i dag er underlagt kontrol af en statsautoriseret revision. Den udvidede kontrol vil pålægge både tilsagnshavere såvel som GUDP-sekretariatet en betydelig administrativ byrde. Vi anbefaler, at man genovervejer, om man med dette tiltag rammer den rette balance mellem kontrol, tillid, og administrative omkostninger.

Udvidelse af opbevaringspligten fra 5-10 år. I udkastets §14 udvider man opbevaringspligten fra 5 til 10 år. Det er en udvidelse, der vil medføre betydelig ekstra administration. Samtidig er det svært at forstå begrundelsen herfor.

Fra GTS opfordrer vi til, at man beholder en femårig opbevaringspligt, ligesom det i øvrigt også sker i EU sammenhæng.

Beskrivelse af projektforløbet § 6 stk. 2

Ordet ”detaljeret” bør slettes, således at der står ”en beskrivelse af projektforløbet”.

Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen