Politikerne gør klar til at forhandle om forskningsreserven for 2026, der i år består af svimlende 6 mia. kr. GTS foreslår et skift fra årlige fordelinger til flerårige og strategiske investeringer, der sikrer, at mere forskning bliver omsat til nye brugbare løsninger. 

“Forskningsreserven udgør en stadigt større andel af de samlede investeringer i forskning og innovation. Årlige bevillinger kan blive lidt en rodebutik, hvor investeringer i sidste ende ikke giver nok retur. Derfor har vi brug for et strategisk skift fra årlige til langsigtede investeringer,” siger direktør i GTS-foreningen, Mette Fjord Sørensen.

Behovet for langsigtede investeringer forstærkes af, at Danmark og Europa står over for massive samfundsudfordringer og en stigende global konkurrence fra især USA og Kina. Derfor er der brug for at bygge flere nye ”motorveje for innovation”, så mere forskning bliver til markedsklare løsninger. Derfor anbefaler GTS også langsigtede investeringer, og at der er balance i investeringerne, så både forskning og innovation bliver prioriteret.

Konkret har GTS-foreningen tre anbefalinger til, hvordan forskningsreserven kan bruges til at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne nu og i fremtiden.

Sats på kritiske teknologier

1 mia. kr. om året de næste ti år bør gå til forskning i fremtidens teknologier, herunder kritiske teknologier. Det skal bl.a. være inden for danske styrkepositioner som fx kvanteteknologi, kunstig intelligens, grønne teknologier og avancerede materialer.

Nyt pilotprojekt

For at sikre et løft af dansk konkurrenceevne og styrke innovationen, foreslår GTS et treårigt pilotprojekt på samlet 150 mio. kr., hvor GTS-institutter kan købe forskning fra universiteter med udgangspunkt i erhvervslivets behov.

“GTS-institutterne har kontakt med mere end 21.000 danske virksomheder om året, hvoraf 9 ud af 10 er små eller mellemstore virksomheder. Det giver et dybt indblik i virksomheders behov. Ved at lade GTS’erne være strategiske indkøbere af viden fra universiteterne, kan GTS være bindeleddet mellem virksomheder og universiteter,” siger Mette Fjord Sørensen.

Flere testfaciliteter til den grønne omstilling

Derudover foreslår GTS 200 mio. kr. årligt frem til 2035, der skal gå til at udvikle og opbygge nye testfaciliteter med udgangspunkt i regeringens grønne roadmap for mindre grønne test, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.

”For især mange SMV’er er adgang til testfaciliteter i Danmark helt afgørende for deres mulighed for at komme fra idé til marked,” siger Mette Fjord Sørensen.

Du kan læse GTS-forslag til fordeling af forskningsreserven her

Brug for en uddybning?

Så er du velkommen til at kontakte direktør i GTS-foreningen, Mette Fjord Sørensen på mobil: 24832172.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.