Kan biokul i byggematerialer hjælpe den klimamæssigt omkostningstunge byggebranche til reduktion i CO2-udledninger? I projektet CHARBUILD undersøger Teknologisk Institut sammen med samarbejdspartnere, hvordan anvendelsen af biokul i produktionen af letvægtsbeton kan føre til CO2-besparelser samt hvordan biokul i spånplader kan bidrage til en sundere indendørs luftkvalitet.

Vi står i Danmark over for en betydelig udfordring med at reducere vores ressourceforbrug, især inden for bygge- og anlægssektoren, der alene tegner sig for 31 pct. af landets samlede ressourceforbrug.

Byggeindustrien har brug for innovative løsninger, og her er der store potentialer at finde i det biobaserede byggeri. Projektet CHARBUILD, der undersøger anvendelsen af biokul i byggematerialer repræsenterer et spændende skridt mod mere bæredygtige byggematerialer og en grønnere fremtid for byggebranchen. Projektet udføres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Stiesdal SkyClean A/S, Leth Beton A/S og Kronospan ApS og er finansieret af INNO-CCUS-partnerskabet med støtte fra Innovationsfonden.

Biokul vejen frem?

Biokul refererer til kulstofholdige materialer, der fremstilles ved varmebehandling af organisk materiale, såsom affald fra landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, som ellers ville blive forbrændt og dermed frigive CO2. Ved at omdanne affaldsprodukter til biokul opnår man den fordel, at CO2 bindes og lagres effektivt. Desuden er biokul et kemisk stabilt materiale, der nedbrydes meget langsomt, hvilket gør det ideelt til anvendelse i jordforbedring i landbruget, spildevandsrensning og som bestanddel i byggematerialer.

I CHARBUILD-projektet håber man at kunne påvise, hvordan biokul succesfuldt kan bruges i byggematerialer:

“Projektet har til formål at demonstrere potentialet ved at anvende biokul som en essentiel komponent i byggematerialer. Dette vil ikke kun reducere CO2-aftrykket, men også spare på naturlige ressourcer og forbedre den indendørs luftkvalitet,” siger projektleder Nina Marie Sigvardsen fra Teknologisk Institut.

I projektet skal det konkret undersøges, hvorvidt biokul kan indgå i byggematerialerne letvægtsbeton og spånplader uden at gå på kompromis med kvaliteten.

“Ved at erstatte en del af betonens traditionelle tilslag af letvægtsklinker med biokul kan CO2-aftrykket reduceres markant, hvilket vil blive præciseret ved hjælp af en livscyklusanalyse. Forskning har desuden vist, at op til 20 pct. af cementen i beton kan erstattes med biokul uden at kompromittere de mekaniske egenskaber, samtidig med at den termiske isolering forbedres,” forklarer Nina Marie Sigvardsen.

Potentiale for CO2-besparelser i letvægtsbeton

Og der er da også stort potentiale i det nye projekt, for byggesektoren bidrager med cirka ti  procent af Danmarks samlede CO2-udledning, svarende til omkring 6,3 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2020. En udbredt anvendelse i Danmark af biokul i produktionen af vægelementer af letvægtsbeton kunne potentielt reducere disse udledninger med op til omtrent 35.000 ton om året.

Ved en global udbredelse af en sådan praksis vil potentialet for CO2-besparelser naturligvis være betydeligt større. I projektet vil der blive udført en livscyklusanalyse for at præcisere CO2-gevinsten, der kan opnås ved anvendelse af biokul som delmateriale i letvægtsbeton.

Forbedring af indendørs luftkvalitet

CHARBUILD-projektet har også fokus på spånplader, som anvendes bredt i byggeriet samt i fx møbler. Her ser forretningsleder Thue Trofod, Teknologisk Institut, også et interessant potentiale ved at anvende biokul.

“En stor udfordring ved spånplader er emissionen af formaldehyd, som stammer fra den type lim, der anvendes, og som er en skadelig flygtig organisk forbindelse (VOC). Her forventer vi, at biokul på grund af sin porøse struktur vil virke lidt som aktivt kul og kunne absorbere og binde formaldehyd og andre problematiske VOC’er fra luften og derved forbedre den indendørs luftkvalitet,” siger Thue Trofod.

Aktiviteterne i CHARBUILD-projektet spænder fra laboratorieundersøgelser til industriel produktion af prototyper og dokumentation af materialernes egenskaber og miljøpåvirkninger. I projektet vil partnerne gennemføre test og validering af biokuls anvendelighed i industrielle produktionsprocesser hos Leth Beton og Kronospan. Ved projektets afslutning er målet at have demonstreret, at biokul med fordel kan anvendes som en komponent både i produktionen af letvægtsbeton og i spånplader.

Læs mere om projektet her

Foto: Stiesdal Skyclean