Februar 2020 slog rekorden som den mest regnfulde februar måned registreret i Danmark nogensinde. Nedbør er en af de primære klimaudfordringer, som Danmark står overfor – og nedbørsmængden er både øget og intensiveret. Ifølge Teknologisk Institut, kan såkaldt filterbeton være en attraktiv løsning til klimasikring, særligt i byområder.

Med massiv nedbør over Danmark, og en samtidig voksende andel af bebyggede arealer, står vi overfor udfordringer med underdimensionerede kloaksystemer – hvilket særligt bliver tydeligt ved skybrud, hvor store mængder regnvand presser vores kloaksystemer så meget, at de mange steder oversvømmer. Det går hårdt ud over boligejere, særligt dem med kælder, og særligt i byerne, hvor regnvandet ikke kan sive ned i større grønne områder.

Samarbejde om klimasikring

Med disse massive klimaudfordringer, som ser ud til kun at blive værre, skal der findes nye løsninger til håndtering af regnvand. En af dem arbejder et team bestående af Tredje Natur, Orbicon, Unicon, Betonværket Brønderslev, Per Aarsleff, Fabriksbetonforeningen og Teknologisk Institut på at udvikle – såkaldt filterbeton.

Gitte Normann Munch-Petersen fra Teknologisk Institut er projektleder på udviklingsprojektet, som er støttet af Miljøstyrelsen. Hun har store forventninger til løsningen, som er baseret på en videreudvikling af drænbetonteknologi.

”Filterbeton kan få afgørende betydning for vores muligheder for at håndtere den stigende mængde regnvand vi oplever, særligt i vores byer, hvor filterbeton er en attraktiv løsning til klimasikring for fx offentlige og private bygherrer til sikring af byrum, gårdmiljøer, rekreative områder, p-pladser mv.”, forklarer Gitte Normann Munch-Petersen.

Videreudvikling af drænbetonteknologi

Filterbeton er en overfladebelægning til lokal håndtering af regnvand. Via sin indre, porøse struktur sikrer filterbetonen effektiv nedsivning af overfladevand samt filtreringseffekt til vandrensning og minimering af tilstopningsrisiko. Filterbeton er baseret på en videreudvikling af drænbetonteknologi, der til trods for potentialet som en effektiv og bæredygtig LAR-løsning, kun ses anvendt få steder i verden. Dette skyldes primært manglende viden og erfaringer.

”Med filterbeton er målet at tilbyde en belægningsløsning, der kan indgå i et holistisk samspil med byens øvrige vandhåndtering, hvor krav til vandforsinkelse, bortledning og nedsivning skal tilpasses de lokale krav og muligheder”, forklarer Gitte Normann Munch-Petersen.

Med filterbetonløsningen er der desuden særlig fokus på den arkitektoniske anvendelse af belægningen.

”Vi arbejder blandt andet med fri formgivning og farvespil, som kan forbedre oplevelsen af de urbane områder”, siger Gitte Normann Munch-Petersen, som også har godt nyt på klimafronten, når det gælder filterbetonens CO2-aftryk.

”Filterbetonen har et reduceret CO2-aftryk sammenlignet med traditionel beton på grund af et lavere cementindhold. Samtidig er der også mulighed for genanvendelse ved iblanding af nedknust beton i ny filterbeton”, understreger Gitte Normann Munch-Petersen, og forklarer, at filterbetonen også har andre gode egenskaber, fx nedbrydelse af forurening i overfladevand, hvilket er en miljømæssig gevinst.

Innovative bygherrer søges

Udviklingsprojektet, som er startet op primo 2020, forventer at have spændende resultater klar med udgangen af 2021. Og er du en innovativ bygherre, så har projektpartnerne desuden en invitation klar til dig.

”Lige nu søger vi bygherrer til at følge og præge projektet med henblik på konkret demonstration af det nye produkt i projektets sidste faser. Demonstrationsprojekterne skal senest udvælges inden 2. halvår af 2020”, siger Gitte Normann Munch-Petersen som en åben invitation til alle innovative bygherrer, som har lyst til at være med, også selvom man ikke kan tilbyde et demonstrationsprojekt, men blot ønsker at følge projektet.

Er du en innovativ bygherre eller ønsker du blot at vide mere? Kontakt:

Gitte Normann Munch-Petersen, GNMP@teknologisk.dk, 7220 3245

Katja Udbye Christensen, KUDC@teknologisk.dk, 7220 2089

 

Foto: Teknologisk Institut